På et ekstraordinært byrådsmøde fik Fredericia Byråd mandag eftermiddag en opdatering på det arbejde de ved det seneste byrådsmøde markerede yderligere ved at oprette et selskab.

Her valgte byrådet at nikke til et forslag, der betyder at den selvejende institution Fredericia Musical Teater blev til virkelighed. Mandag kunne Borgmester Jacob Bjerregaard fortælle, at vi snart skal i teateret igen.

”Det var en sorgens dag i marts. Nu har vi presset hårdt på. Vi har talt med kulturudvalget og fået positive tilkendegivelser. Mange har været i kontakt med deres partier og kæmpet. Vi havde håbet at vi var i mål, men vi må sige at vi er tæt på. Vi er mange der presser på, og alt peger på, at der er et flertal på Christiansborg. Støtten er afgørende. Vi skal igen være Danmarks musicalscene”, forklarede Jacob Bjerregaard og fortsatte:

”Man ser på os med positive øjne. Men vi ved også at der er forhandlingsteknik. Så vi skal have det sidste på plads. Jeg vil gerne appellere til, at vi beholder arbejdstøjet på og sikrer os, at det lander hvor det skal. Vi har ansat en projektleder og noget af det vi skal bruge januar på er, at udrulle budgettet med et program og børnemusical. Vi ved der er Corona. Foråret bliver begrænset, men vi skal i gang. Derfor er det også vigtigt, at de økonomiske rammer er helt på plads. Tak til alle der har presset på. Det har gjort en forskel”.

”Der skal ikke være nogen tvivl om, at det for Enhedslisten er afgørende, at det ikke er kommunen der står med hele økonomien. Derfor har vi lagt stort pres på vores repræsentanter på Christiansborg”, sagde Cecilie Roed Schultz (Ø).

”Jeg har selv været lidt i arbejdstøjet og har haft fat i tidligere kollegaer på Christiansborg udenfor mit eget parti. Det her har ikke en partifarve. Det er vigtigt for byen og Trekantområdet. Det ser ud til at lykkes med økonomien, men at status ikke er helt på plads. Vi skal være klar til at vise Ministeren, at vi er klar til at levere”, sagde Susanne Eilersen (DF).

”Vi glæder os over det teamwork vi har. Vi skal have skabt et nyt Fredericia Teater. Jeg kan se, at der er partier udenfor byrådet der er kritiske. Det synes jeg er ærgerligt. Der er ting at være kritiske over i forhold til det tidligere teater. Men det kan man godt uden at obstruere det nye teater”, sagde Christian Jørgensen (V).

”Vi satser på, at vi kommer helt i mål i januar”, lød det afsluttende fra Borgmesteren.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer