Fødevareminister Mogens Jensen mødes i dag med repræsentanter fra mink-erhvervet om strategien mod spredning af Covid-19 i minkbesætninger fremadrettet.

Repræsentanter fra Kopenhagen Fur og Landbrug og Fødevarer er i dag inviteret til møde med fødevareminister Mogens Jensen for at drøfte regeringens strategi mod spredning af Covid-19 i minkbesætninger fremadrettet.

  • Jeg har stor sympati for de minkavlere, der uforskyldt bliver ramt meget hårdt af den pandemi, vi alle sammen i større eller mindre grad bliver påvirket af. Derfor vil jeg gerne drøfte med branchen, hvordan vi undgår aflivning af flest mulige mink samtidig med, at den strategi, som regeringen har valgt af hensyn til folkesundheden, bliver efterlevet, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Mødet er det seneste i en række, efter at regeringen den 1. oktober besluttede at aflive alle mink fra smittede besætninger samt besætninger inden for en radius på 7,8 kilometer fra en smittet besætning.

Beslutningen blev truffet ud fra sundhedsfaglige anbefalinger, efter der var konstateret smitte på et stigende antal farme.

Der er pr. 29. oktober konstateret smitte på 175 minkfarme.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer