Forside Erhverv Nyt millionoverskud hos T. Hansen Gruppen A/S

Nyt millionoverskud hos T. Hansen Gruppen A/S

DEL
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR

T. Hansen Gruppen A/S, der er ejet af Bent Jensen, kom ud af 2018 med et overskud på 69 millioner kroner efter skat. I forhold til 2017 regnskabet er det en forbedring på i alt 21 millioner kroner. Dog viser regnskabet også, at en gammel retssag giver en erstatning på hele 39,4 mio. kr.

Bent Jensen og T. Hansen Gruppen A/S har endnu engang leveret et overskud. Denne gang på hele 69 millioner kroner, samtidig er omsætningen steget fra 1.173 mia. i 2017 til 1.279 mia. i 2018.

Retsagen, hvor T. Hansen har vundet den store millionerstatning, går helt tilbage til 2005, hvor der blev nedlagt fogedforbud mod stikkontakter fra det lille firma L-Team. Et fogedforbud, der kom fra virksomheden Lauritz Knudsen, der i dag er ejet af den store globale koncern, Schneider Electric.

I 2010 overtog T. Hansen Gruppen L-Team, og kørte sagen videre ved domstolene, inden Højesteret i 2012 fastslog, at L-Team ikke havde krænket nogen designrettigheder, hvilket åbnede for en årelang civilretsag, som i november 2018 endte med en erstatning på 39,4 millioner kroner.

De senere år har Bent Jensen også opkøbt flere virksomheder i branchen, blandt i Norge. En stor del af forretningens succes kommer fra et strategisk gennemarbejdet IT- og logistiksystem, hvor Bent Jensen sammen med sine medarbejdere gennem årene har vist, at man kan levere varerne hurtigt, samtidig med at priserne er konkurrencedygtige.

“Jeg er glad for vores årsregnskab, som viser, at vi har investeret massivt på toplinjen, men også tjent penge på bundlinjen. Vi har investeret i både B2B-markedet, samt butikker i både Danmark og Norge. Det er samtidig positivt, at vi lykkes med vores ting, og jeg ser frem til flere gode år. Nu har vi som sagt investeret massivt i toplinjen, og det vil vi arbejde målrettet for at få på bundlinjen i de kommende år,” siger Bent Jensen til Fredericia AVISEN.

Derfor distribuerer thansen i dag varer fra et døgnbemandet centrallager i Middelfart. Bent Jensen har gennem årene også opkøbt en række større danske virksomheder indenfor fyrværkeri, autoreservedele og biludstyr, blandt andet Mekonomen i Danmark og Torshov Bilrekvisita i Norge.

Bent Jensen ejer selv hele T. Hansen Gruppen gennem sit holdingselskab. Her er egenkapitalen på 631 mio. kr.

Læs også:

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?
DEL