Solen skinner og det betyder sæson i C-Byen. Fredericia AVISEN har været forbi Krølhjernerne, hvor Sanne Døssing var et stort smil, da hun fortalte om et af de nye tiltag med patvaser.

Solen skinnede over Fredericia og vi gik derfor en tur i C-byen, hvor Sanne Døssing tog mod os og fortalte om den nye sæson.

“Jeg har fået nye kunstværker i alle materialer. Det er alt lige fra beton, tekstiler, jern, træ og så jeg fået gummi med i år. Jeg har en ung gut, der laver bordskånere og dækkeservietter i naturgummi. Noget af det er i 50 procent genbrugsgummi og noget af det i 80 procent,” siger Sanne og fortsætter:

De første krydstogtskibe har været forbi Fredericia i år, og efterhånden har Sanne sporet sig ind på, hvad de går efter.

“Australierne vil have det hele, og det vil hollænderne, belgierne og spanierne også. Tyskerne kigger mest bare så vi er ved at have en idé om, hvad de vil købe,” siger Sanne.

I denne sæson i C-byen har Sanne fundet på et nyt tiltag i hendes containerbutik.

“Jeg har lavet en patvase, hvor der er bryster på, og så har jeg kigget lidt på støbeformer med ben, og derfor lavet kopper med ben, fordi det er sjovt og fordi jeg kan,” forklarer Sanne og griner.

Krølhjernerne har åbent hver tirsdag fra klokken 17:00 – 19:00 og hver søndag fra klokke 12:00 – 16:00. Derudover har butikken åbent, når der er krydstogtskibe og når vejret er godt, som Sanne får sluttet af med at sige med et smil.

http://jyskserviceaps.dk/