Forside Erhverv Nyt burgerkoncept ser dagens lys i Fredericia

Nyt burgerkoncept ser dagens lys i Fredericia

DEL
Foto: Fredericia AVISEN

Best Burgers slår dørene op i Fredericia i midten af marts, hvor de åbner op med et nyt burgerkoncept.

Igennem længere tid har der gået rygter om, at en ny burgerbar var ved at gøre sit indtog i det gamle Byens Burger i Købmagergade ved siden af Perhaps.

Fredericia AVISEN kan nu afsløre, at det er et helt nyt burgerkoncept, som ser dagens lys. Håndværkere har igennem længere tid gået rundt og renoveret lokalet uden at ville udtale sig om, hvad det var, der skulle være i lokalet. Ejendomsmægler Mogens Ussing, der har bygningen, har ligeledes ikke ville udtale sig om, hvad der er under opsejling.

Nu kan Fredericia AVISEN fortælle, at navnet på den nye burgerbar er Best Burgers, efter at folk fra et skiltefirma fredag formiddag har klargjort facaden med Best Burgers’ logo.

Bag Best Burgers er en tysk madproducent, der i forvejen leverer meget ud af huset, som skal klargøres og langes over disken. Best Burgers’ i Fredericia skal ses i lyset af, at det skal testes på det danske marked for at se, hvordan det fungerer, erfarer Fredericia AVISEN.

http://www.lecture.dk/kommende-arrangementer/
Annonce. Køb billetter – klik på annoncen
DEL