Process Engineering A/S byder stort velkommen til Kenneth Bred Kaiser Christensen som deres nye IT ansvarlige. Kenneth skal styrke virksomheden på IT-siden med sine stærke kompetencer inden for IT Service Management og IT Operations.

Kenneth Bred Kaiser Christensen er udlært IT-supporter og har efterfølgende løbende certificeret sig inden for Microsoft, VMware, ITIL og IT-arkitekt. Han startede sin karriere som IT-support elev hos Teknos A/S i Vamdrup og fortsatte der som IT-supporter, da han var udlært. Her arbejdede han med support og drift af virksomhedens IT-løsninger, primært inden for Microsoft-miljøet.

Herefter kom han til Flügger A/S i Kolding som IT-systemadministrator, hvor han arbejdede med driften af eksisterende IT-systemer, samt implementering og opsætning af nye IT-systemer, primært baseret på VMware og Microsoft.

Senest kommer han fra IT Relation A/S i Kolding, hvor han både var Cloud Infrastructure Specialist og senere Implementerings Specialist. Som Cloud Infrastructure Specialist var han IT konsulent og tilknyttet flere faste kunder og hjalp disse med ad hoc IT opgaver, samt implementeringsprojekter inden for klassisk Microsoft infrastruktur og Microsoft Azure/O365. Som Implementerings Specialist var han tilknyttet implementeringsafdelingen, hvor fokus primært var projektimplementeringer med Microsoft infrastruktur, Modern Workplace og sikkerhedsløsninger baseret på Microsoft Cloud.

Speciale i:

– Klassisk Microsoft Infrastruktur (Active Directory, IIS, SQL, Exchange, HyperV).

– Microsoft Azure/M365 based Modern Workplace/Security (Intune, Defender, MIP, DLP).

– IT Service Management/IT Arkitektur.