Der er i april 2020 blevet indregistreret 10.201 nye personbiler. Det er 37,0 procent færre end i april 2019, hvor der blev nyregistreret 16.178 personbiler. Vi skal tilbage til februar 2010, hvor der blev solgt 8.654 personbiler, for at finde et lavere månedligt bilsalg.

Allerede i marts oplevede vi de første konsekvenser af coronakrisen på bilsalget og det fortsætter i april måned. Der er i april 2020 blevet indregistreret 10.201 nye personbiler. Det er 37,0 procent færre end i april 2019, hvor der blev nyregistreret 16.178 personbiler. Vi skal tilbage til februar 2010, hvor der blev solgt 8.654 personbiler, for at finde et lavere månedligt bilsalg.

I årets første fire måneder er der blevet indregistreret 59.059 nye personbiler, hvilket er 28,4 procent færre end i samme periode af 2019, hvor der blev indregistreret 82.444 personbiler. 

Vi ser også i april måned konsekvenserne af Covid-19 på bilsalget. Det er desværre en forventelig udvikling. Med et samlet fald på nu 28% af salget i forhold til sidste år og 37% alene i april i forhold til april 2019, har krisen sat sine aftryk på branchen og danskernes forbrug. Når det er sagt, ser vi en stigende interesse, både i butikkerne og virtuelt, så tendensen er positiv, om end på lavt niveau – de kommende par måneder bliver interessante,” siger direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Elbiler, opladelige biler (plug-in) og alm. hybridbiler

Det gode elbilsalg i 1. kvartal af 2020 betyder, at vi fortsat ser gode ÅTD-indregistreringer for elbiler sammenlignet med perioden januar-april 2019. Der er indtil videre blevet indregistreret 2.512 elbiler i 2020, hvilket er 1.048 (eller 71,6 procent) flere end i de første fire måneder af 2019. 

I den forgangene måned blev 373 nye elbiler indregistreret – til sammenligning blev der i marts 2020 indregistreret 1.114 nye elbiler, hvilket dog også var det højeste månedssalg siden december 2015. Sammenligner vi aprilsalget af elbiler i 2020 med april måned 2019, kan vi konstatere et fald på 18,6 procent.

Andelen af elbiler i det samlede bilsalg i april var højere end den gennemsnitlige andel sidste år. I 2019 udgjorde elbilerne 2,4 procent af de nyregistrerede personbiler – i april 2020 var 3,7 procent af nye registreringer elbiler.  

Direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, forklarer udviklingen i elbilsalget således:

Det er meget positivt, at der fortsat kommer en god mængde elbiler ud på de danske veje. Den grønne omstilling af transportsektoren bør stadig være et yderst vigtigt punkt på den politiske dagsorden, også selvom Covid-19 huserer. For de grønne biler er stabile rammevilkår altafgørende i denne ustabile tid og samtidig det vigtigste element, hvis den grønne udvikling skal fortsætte.”  

Salget af plug-in (opladelige) hybridbiler er mere end tredoblet ift. april 2019. 531 nye plug-in’er blev indregistreret i april 2020, mod 170 i april sidste år. Kigger man på grafen nedenfor er det tydeligt, at det månedlige plug-in salg generelt har været et par hundreder køretøjer højere siden september 2019, end samme måned året forinden. 

ÅTD-registreringerne for plug-in’erne er 83,3 procent højere end i samme periode af 2019. Således har 2.550 nye plug-in’er fået asfalt under dækkene i årets første fire måneder, mens det var tilfældet for 1.391 plug-in’er fra januar til og med april 2019. 

Top 10 over de mest solgte mærker i april 2020 for hhv. elbiler og plug-in hybridbiler:

Salget af de alm. hybridbiler (ikke-opladelige) i april 2020 faldt 8,4 procent ift. april 2019. Der blev indregistreret 510 alm. hybridbiler i den forgangene måned, hvilket er 47 færre biler end i samme måned sidste år.

I ÅTD-salgstallene er de alm. hybridbiler faldet med 21,8 procent ift. de første fire måneder af 2019. Der er i januar – april 2020 indregistreret 2.831 alm. hybrider.   Segmenter

Kigger vi på salgstallene for de enkelte segmenter er mønsteret klart at der i antal, blev solgt færre biler i samtlige segmenter i den forgangene måned end i april 2019, men hvordan blev fordelingen? Der er to væsentlige ændringer; Mellem-klassen afgav en markedsandel 5,3 procentpoint i april 2020 ift. april 2019. Omvendt erobrede SUV-segmentet en markedsandel på 6,9 procentpoint ift. april 2019. I SUV-segmentet var det de små SUV’er, som vinder frem, med en fremgang på 8,2 procentpoint.

Omkring fire ud af fem nyregistrerede SUV’er i april 2020 var lille- eller mellemklasse SUV’er, som praktisk talt bare er høje familiebiler. Til gengæld forskød magtbalancen mellem de to klasser sig, så Lille-klassen nu besidder den største markedsandel i segmentet – næsten hver anden nyregistrerede SUV i den forgangene måned tilhørte Lille-klassen – mens Mellem-klassen må indtage andenpladsen med 31,3 procent af indregistreringerne. Lille-klassen har således oplevet en øget markedsandel på 8,2 procentpoint, mens det modsatte var tilfældet for Mellem-klassen. 

Leasing

Siden januar 2020 har andelen af køb været nogenlunde stabilt mellem 57-59 procent af nyerhvervelserne – i april endte andelen på 57,4 procent. I samme periode er der sket et skifte mellem privat- og erhvervsleasing, hvor erhvervsleasing gradvist har afgivet andele til privatleasing. Der er ingen tvivl om, at alle tre erhvervelsestyper er hårdt påvirket af COVID-19-situationen, men det er alt andet lige et udtryk for, at erhvervsleasing er hårdt ramt af krisen.  

I april var andelen af privat- og erhvervsleasinger hhv. 19,1 og 23,4 procent – til sammenligning var andelene hhv. 12,7 og 32,3 procent i april 2019.

Udviklingen i efterspørgslen fra de private og erhvervene

Top 3 personbiler i april

Den største markedsandel i april 2020 tilhørte Volkswagen, der stod for 13,2 procent af nysalget, svarende til 1.350 biler. På andenpladsen finder vi Peugeot, der med 1.007 solgte personbiler optog 9,9 procent af markedet. Toyota indregistrerede 762 biler (7,5 procent), hvilket var tredje flest i april 2020.  

De tre bedst sælgende bilmodeller i april var Peugeot 208 (389), Citroën C3 (351) og Renault Captur (335).

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer