Tre forældre i Erritsø er gået sammen om at etablere støtteforeningen Børnebroen. Formålet er indsamle penge til at fremme børn og unges udvikling i nærområdet. Foreningens pilotprojekt er Fredericia Børnebørs i Erritsøhallen, som løber af stablen lørdag den 3. februar, hvor dørene åbner kl. 10-16. 
Fredericia Børnebørs er en bazar målrettet mod børnefamilier, hvor man kan komme og købe secondhand lege- og børnetøj.
Desuden står Brohaven for en kaffe/kagebod, ansigtsmaling for de yngste og en tombola med mange fede præmier, hvor en af hovedpræmierne er billetter til Fredericia Teater.
“Vi har fået rigtig mange lokale Erritsøbutikker og butikker i Fredericia by til at sponsere til arrangementet. Derfor opfordrer vi alle til at komme ud og besøge os, uanset alder kan man deltage for enten at købe kaffe og kage og deltage i de store vinderchancer i tombolaen. Pengene fra Børnebørsen går i denne omgang til børnehaven Brohaven, som ønsker forbedring af deres legeplads og udeområder,” fortæller Nada Fuglsang til Fredericia Avisen.
Hvorfor er I gået i gang med det projekt her?
“Jeg ønsker at gøre en forskel for børn og unge i området. Jeg har set på nært hold, hvor lidt penge der er sat af fra kommunens side til forbedring og udvikling af faciliteter. Jeg forventer med de penge vi samler ind, at de går direkte til forbedringer, og ikke forsvinder i et rigidt og bureaukratisk kommunalt indkøbssystem. Forhåbentligt på den lange bane, kan vi være med til at skabe et bedre miljø for Fredericias børn og unge,” siger en af stiterne René Pløen.
“Jeg ønskede at være med til noget større end bare at bage en kage. Min motivationen for at være med til at skabe Børnebørsen, var derfor rent faktisk kunne gøre en forskel. Med min baggrund som lærer og FDF formand har jeg gode erfaringer med at afholde arrangementer der involvere lokalområdet, derfor havde jeg mange ideer til hvordan vi kunne samle penge ind. Heldigvis var der nogle andre som var med til ideen og sådan opstod Børnebroen og nu står vi overfor vores første arrangement børnebørsen. Sammen bidrager vi alle med forskellig kunnen og supplerer hinanden med vores forskellige baggrund. Derfor er vi et rigtigt stærkt team, der ser frem til en god og spændende dag på lørdag,” fortæller Sussi Sandgren.
Inspiration fra USA
“Jeg har siddet i forældrerådet i mine børns børnehave og har, ligesom René også beskriver, måtte konstatere at der ikke er tilført nok midler fra det offentlige – ikke nok til at virkelig kunne få udskiftet i de større ting på legepladser mv. Vi havde i lang tid minestrimmel på en del af vores legeplads, hvor børnene ikke kunne klatre op og der gik lang tid før det kunne laves. Jeg har familie i LA (Los Angeles red.) og der gør de meget i fundraising og der har jeg set hvor langt man kan komme som lokalsamfund og støtte fra forældre og lokalvirksomheder, så der har jeg min inspiration fra og anbefaler derfor alle til at komme ud lørdag og støtte os,” Nadja Fuglsang
Følg støtteforeningen Børnebroen på Facebook https://www.facebook.com/Børnebroen-184356915474189/