redericia Kommune netop fået lavet nye vandanalyser ved badestranden på den sydligste del af Østerstrand. Analyserne viser, som tidligere prøver fra december, at der ikke er sundhedsskadelige oliestoffer i vores badevand.

”Det er vigtigt, at vi løbende holder øje med vandkvaliteten, og det er glædeligt for alle os, der bruger Østerstrand, at badevandet er rent”, siger udvalgsformand Christian Bro

I december var det fremme i medierne, at olieforureningen på stranden ud for Shells havneterminal skulle påvirke de rekreative områder på Østerstrand. Derfor fik kommunen i december fået foretaget ekstra vandanalyser af badevandet fire steder nord for havneterminalen.

Resultaterne viste dengang, at vandet var rent og ikke rummer nogen sundhedsskadelige olieprodukter.

Fredericia Kommune har den 25. februar fået udtaget to nye prøver – dels ud for det afspærrede strandareal og dels lige nord for hegningen, hvor der er offentlig adgang. Resultaterne af disse prøver viser, at badevandet er rent, og der er derfor ingen risiko forbundet med at bade på Østerstrand uden for det afspærrede område.

Der vil blive lavet yderligere vandprøver gennem hele badesæsonen i 2015.