Ankestyrelsen har i to nye undersøgelser indsamlet børns og unges erfaringer med møder i kommune og klageinstanser samt deres oplevelser af at blive inddraget i deres egen sag.

I dag udkommer to nye undersøgelser fra Ankestyrelsen, der hver især gengiver børns og unges oplevelser af mødet og dialogen med de sociale myndigheder.

I den ene undersøgelse, ’Børn og unges oplevelse af møder i børn og unge-udvalg og klageinstanser,’ beskriver børn og unge, hvordan det er at være til møde i en kommunes børn og unge-udvalg, i Ankestyrelsen eller i en byret. Undersøgelsen handler om sager, hvor barnet eller den unge fx skal tvangsanbringes, om ændring af anbringelsessted uden samtykke eller om overvåget eller afbrudt samvær under en anbringelse.

Undersøgelsen viser, at det har betydning for børnene og de unge, at de er forberedt til mødet, at de føler sig trygge, og at de kommer til orde. Det er også vigtigt, de oplever, at det har betydning, at de deltager.
 
Den anden undersøgelse, ’Inddragelse af børn og unge ved valg af indsats og opfølgning,’ fokuserer på børns og unges oplevelse af at blive inddraget i deres egen sag. Det gælder konkret i forhold til valget af den hjælp og støtte, der sættes i gang og i opfølgningen på, hvordan det så efterfølgende går barnet og den unge.
 
God inddragelse er for børnene og de unge kendetegnet ved, at de bliver spurgt, set og hørt i deres egen sag. Kontakten til sagsbehandleren er afgørende. Her er det vigtigt, at barnets sagsbehandler har kendskab til barnets eller den unges forhistorie og kan sætte sig i deres sted. Sagsbehandleren skal også være engageret og kommunikere klart og ærligt.
 
Læs Ankestyrelsens undersøgelse ’Børn og unges oplevelse af møder i børn og unge-udvalg og klageinstanser’ 
 
Læs Ankestyrelsens undersøgelse ’Inddragelse af børn og unge ved valg af indsats og opfølgning’ 

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer