Efter et par års pause er vores traditionsrige juleforestilling igen på programmet. SAT søger derfor aktører i alderen 10—14 år til årets juleforestilling.

Som aktør har unge mennesker i Taulov-Skærbæk området nu muligheden for at afprøve sine evner som skuespiller. Samtidig kan vi garantere dem mange sjove og hyggelige oplevelser med unge i din egen alder.

Vi starter den 24. september 2019 kl. 18.00—20.00 og øver hver tirsdag indtil den 3. december.
Øvningen finder sted i fællesrummet på Skærbæk Skole.

Til instruktion har vi indgået aftale med Youssef Agerbo Halabi fra Ungdommens Teater i Vejle, som også sad i instruktørstolen under forberedelserne af Skærbæk Havnerevy 2019.  

Til dagligt arbejder Youssef Agerbo Halabi med byggesager i Vejle Kommune. Han er uddannet konstruktør. I sin fritid er han da også frivillig brandmand ved Trekantbrand. En stor del af hans resterende fritid bliver brugt på Ungdommens Teater. Under hans formandskab fik Ungdommens Teater sidste i år Vejle Kommunes Kulturpris.

Forestillingerne er planlagt til den 8. december 2019 kl. 14.00 og kl. 16.00 på Skærbæk Skole.

Der er som sådan ikke nogen tilmelding. Man skal bare møde op den 24. september 2019 kl. 18.00. Er man forhindret denne dag har du muligheden for at tilmelde dig ved at sende en mail til sv.erik@kristensen.mail.dk.

http://bit.ly/rosalecture