Klokken kl.16.00 i dag træder nye restriktioner i kraft, og betyder nu, at flere brancher lukker ned. Det gælder også hos Comwell.

»Nye restriktioner betyder, at vi lukker ned for 11 af vores hoteller resten af året. Det drejer sig om hotellerne i Holte, Roskilde, Sorø, Køge, Korsør, Odense, Middelfart, Vejle og Rebild. Desuden lukker vores venue, Centralværkstedet, i Aarhus også midlertidigt,« fortæller PR & kommunikationsansvarlig Simon Verheij hos Comwell.

Alle disse hoteller lukker en af de nærmeste dage og åbner først igen efter nytår – forudsat at der ikke kommer yderligere påbud fra regeringen.

For at kunne servicere de loyale gæster og dele af erhvervslivet, har Comwell dog valgt at holde fire af deres hoteller åbne rundt om i landet. Det drejer sig om hotellerne i Aarhus, Aalborg, Kolding og Helsingør. 

»Vi har fuldt tillid til regeringens og Sundhedsstyrelsens tiltag og nye restriktioner, og vi er særlig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedsparterne er kommet til hurtig enighed om en langsigtet plan for hjælpepakkerne, så vi fortsat kan drive vores forretning i takt med de nye restriktioner, der pålægges oplevelseserhvervet. Når vi har taget beslutningen om at nedlukke de fleste af vores hoteller, så skyldes det, at det ikke er forretningsmæssigt rentabelt at holde store hoteller åbne, når ordrebøgerne er tomme, og vi nu heller ikke kan holde åbent i vores restauranter, barer og spa-faciliteter,« slutter Simon Verheij.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer