Den midlertidige Politiskole på Ryes Kasserne har kostet 28,7 millioner kroner at bygge, men hensigten er,  at den skal pilles ned. Det fortæller Politiskolens afsnitsleder, Bent Hedeager Nielsen, til Fredericia AVISEN.

Efter planen skal den nye Politiskole stå klar i Vejle i efteråret 2020, og indtil da danner Ryes Kasserne rammerne om den første Politiskole vest for Storebælt.

Læs også: 

Elev på den nye politiskole i Fredericia: Flotte omgivelser

Byggeriet af den midlertidige politiskole har været en bekostelig affære, og kostet 28,7 millioner kroner at etablere.

“Den midlertidige politiskole i Fredericia er kommet for at blive.” Sådan lød meldingen fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, på dagen, hvor politiskolen bliver taget i brug, i går i Jyllands Posten. I dag talte Fredericia AVISEN med Bent Hedeager Nielsen, som sagde:

“Altså bygningerne er lavet som midlertidige, og det er meningen, at de skal pilles ned, når vi rykker til Vejle i 2020. Om der sker andre ting, kan vi ikke vide noget om,” siger han.

Så det afgøres fra politisk side og har ikke noget med er at gøre?

“Politiskolen har ikke noget med det at gøre. Vi har lejet os ind i bygningen på en specialaftale,” forklarer Bent Hedeager Nielsen.

I alt skal 288 politiskoleelever være på den midlertidige Politiskole på Ryes Kaserne, hvoraf de 150 af eleverne har taget turen fra den hidtidige Politiskole i Brøndby.

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
Annonce