Mere end en tredjedel af danskere, der bor i lejligheder, føler sig generet af støj fra deres naboer, og hovedparten af de konflikter, der opstår imellem naboer i etageejendomme, er relateret til støj.

Nu beskriver en helt ny hvidbog ‘Nabostøj – en fælles udfordring’ problemet med afsæt i den seneste forskning og set fra flere faglige vinkler. Samtidig giver bogen konkrete anbefalinger til, hvordan bl.a. beboere, udlejere, byggetekniske eksperter og beslutningstagere kan gøre noget ved støjgenerne.

Hvidbogen udspringer af det treårige forskningsprojekt ‘Hvad er nabostøj?’ under Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, som er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Projektet gør ligesom hvidbogen op med forestillingen om, at nabostøj blot handler om larmende adfærd og højlydte fester – eller om manglende rummelighed hos dem, der føler sig generet.

“Generne kan naturligvis godt være forårsaget af lydenes volumen, men kan lige så godt være forårsaget af de tanker og følelser, de vækker hos beboeren. Meget ofte spiller det også ind, at en stor del af lejlighederne i eksempelvis København ligger i ældre byggeri med ringe lydisolering,” siger Sandra Lori Petersen, der er postdoc ved Institut for Antropologi og ansvarlig for forskningsprojektet.

Hun håber, at hvidbogen vil sætte nabostøj på dagsordenen og inspirere beboere, udlejere og eksperter til at dele viden, inspirere hinanden og i fællesskab samarbejde om at udvikle nye pragmatiske løsninger.

“Det kræver, at vi forstår nabostøj som en fælles samfundsmæssig udfordring, der både er betinget af adfærd og af bygningers ind imellem ret ringe fysiske beskaffenhed. Og det kræver også, at man i de mange boligselskaber, andelsforeninger, ejerforeninger og blandt udlejere er åbne for at se på nye veje og nye muligheder,” siger Sandra Lori Petersen.

Ni konkrete anbefalinger
Hvidbogen har derfor også samlet en række eksperter og aktører på området, som præsenterer deres forskellige former for viden om nabostøj og bud på løsninger fra konfliktmægling til bedre regulering og egentlig lydisolering.

De mange bidrag munder ud i ni anbefalinger til, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere nabostøj i fremtiden. F.eks. er der – som bogens titel antyder – brug for, at bl.a. boligselskaber, andels- og ejerforeninger i højere grad ser nabostøj som en fælles udfordring og ikke den enkeltes problem.

Men også den eksisterende viden om lydisolering bør udbredes mere, ligesom bl.a. fonde og puljer kan støtte udviklingen af nye byggetekniske løsninger, lyder nogle af anbefalingerne.

Skriv et svar