Onsdag formiddag var der indkaldt til door-step, et minipressemøde, på Christiansborg. Her skulle Sundhedsministeren sammen med Justitsministeren, Børne- og Undervisningsministeren samt repræsentanter for KL og Danske Regioner.

– Vi har haft et møde med KL og Danske Regioner om hvordan vores testsetup bliver klar til den næste etapeåbning af samfundet. Det er en samfundskontrakt, hvor vi kræver test 2 gange om ugen, enten en hurtig test eller en PCR. Det kræver noget af den enkelte borger og arbejdsgiver, men det kræver også noget af os, sagde Sundhedsminister Magnus Heunicke.

Magnus Heunicke har været sundheds- og ældreminister siden 27. juni 2019 og har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005.

– Når beregningerne er færdige i næste uge vil vi samle Folketingets partier til en snak om næste genåbning. Vi kan nu sige, at genåbningen af de mindste skolebørn er gået godt, forklarede Ministeren.

– Der sker rivende teknologisk udvikling med kviktests, som nu ikke længere nødvendigvis skal ligeså langt op i næsen som dem vi har været vant til. Vi har indkøbt 10 millioner af disse tests, der kun skal 2-3 centimeter op i næsen. De første 400.000 er allerede i landet, sagde Magnus Heunicke om de nyindkøbte tests.

Justitsminister, Nick Hækkerup (A)

– Der regnes lige nu på hvordan vi kan lave en genåbning. En af de redskaber er, at vi går over i et mere massivt testsystem. Den model der har været anvendt på folkeskolerne nu, hvor man tester på den enkelte institution, så skal den bygges videre. Vi vil bygge et større net op af faste teststeder rundt om i landet. Lige nu er der 55 steder med kviktest, vi vil gerne over 100, så man på en fleksibel måde kan testes. Den sidste indsats er, at vi skal blive ved med at bruge de mobile testcentre. Hvis det her skal lykkes er det ikke nok at vi stiller det her til rådighed, folk skal også lade sig teste, sagde Justitsminister Nick Hækkerup.

Pernille Rosenkrantz-Theil

– Det har vakt glæde, at vi har fået de mindste i skole. Jeg ved at mange sukker og gerne vil tilbage. Nøglen til skoleporten kan være flere tests. Derfor er det afgørende at vi opbygger nok kapacitet. Hvis vi skal lykkes med det, så gælder det som med alt andet, at vi skal have et enormt tæt samarbejde. Det vil være en forudsætning på et gymnasium eller en erhvervsskole, at de unge lader sig teste. Hernæst er det vigtigt, at skolerne bredt bidrager til at løse opgaven. Det er klart, at vi også taler om store muskler der skal sættes i værk, så det er en opgave der kræver et tæt samarbejde med Regionerne og Kommunerne, men også at de enkelte skoler er med til at løse opgaven, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og Undervisningsministeren.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer