I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev det besluttet at støtte krisecentret for mænd for at sikre ledelsen af centret. Derfor har Social- og Beskæftigelsesudvalget på deres seneste møde godkendt en revideret samarbejdsaftale med krisecentret. Denne aftale blev torsdag underskrevet.

Læs mere om samarbejdsaftalen her:

Fredericia AVISEN var med til underskrivelsen af samarbejdsaftalen. Efter der var skrevet under talte vi med medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget, Inger Nielsen (DF), som fortalte om vigtigheden.

“Det er vigtigt fordi mænd også bliver slået, mobbet og andet. Det var noget jeg som lille pige kunne tænke over, hvor man vidste mænd havde det ene eller andet. Det er anden gang jeg er her, da jeg var med til at indvie stedet og har set behovet er der. Derfor er det dejligt, at vi har lavet en frisk aftale,” sagde Inger Nielsen.

Sidste år var der en minister her, som så et stort potentiale i at få det med i Finanslovsforhandlingerne, men det er ikke sket. Gør det noget for jer i Byrådet, at I så bliver nødt til at træde ind?

“Ja, det gør det. Det er egentlig ufatteligt, at vi har et moderne folketing, der ikke tænker på det. De kender til krisecentre for kvinder, men det er også vigtigt for mænd,” fortalte Inger Nielsen.

Inger Nielsen satte sin signatur på samarbejdsaftalen. (Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

For Krisecentret for mænd har aftalen stor betydning.

“Det betyder, at vi får noget mere ro på økonomien og vi har brugt meget tid på at søge fonde og andre ting. Det skal vi stadig gøre, men vi har fået grundlæggende ro på økonomien,” siger Bo Lundgreen, der er formand for bestyrelsen for Krisecentret for mænd, til Fredericia AVISEN.

Leave a Reply