Middelfart Sparekasse i Fredericia har pr. 1. maj ansat Jette Lauridsen som rådgiver. Det er en rutineret privatkunderådgiver med lokalkendskabet i orden, som nu er en del af afdelingen på Prinsessegade 95.

Jette Lauridsen er uddannet i den daværende Sparekassen Sydjylland, og hun har siden 1990 arbejdet i Danske Bank – primært i Fredericia.

48-årige Jette Lauridsen er født og opvokset i Fredericia, og ikke mindst gennem de tre nu voksne børn har hun spillet en rolle i lokalområdet. Først i børnehave- og skoleregi og senest i Fredericia Håndboldklub.

“Middelfart Sparekasse er en god arbejdsplads, der gør en forskel i lokalområdet. Det sætter jeg pris på. Samtidig er der et arbejdsmiljø med højt humør, og der er plads til mennesket bag rådgiveren,” siger Jette Lauridsen.