I dag offentliggør Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) den årlige publikation ‘Fordeling & Levevilkår’. I årets publikation er der bl.a. fokus på topchefernes lønfest.

Forskellene i danskernes indkomster har taget fart de sidste 10 år. Indkomsterne for de rigeste er vokset dobbelt så meget som indkomsten for den gennemsnitlige dansker. For de allerrigeste stiger indkomsterne endnu mere. De allerrigeste har siden 2010 fået 435.000 kr. mere efter skat om året, når der renses for prisstigninger:

“Siden krisen har vi set uligheden stige. Det er især indkomsterne i toppen, der har været med til at drive uligheden. Danmark er stadig et af verdens mest lige lande, men vi er blevet mere ulige. Det går direkte imod FN’s verdensmål og er bekymrende,” siger direktør i AE Lars Andersen.

Noget af forklaringen på den stigende ulighed kan findes ude i virksomhederne, hvor forskellen på aflønningen af topledelsen og medarbejderne på gulvet vokser i et hastigt tempo. I publikationen er indkomsten for topcheferne i de store virksomheder i Danmark med mindst 200 ansatte undersøgt. Det omfatter over 800 virksomheder i den private sektor.

“Topcheferne har øget deres årlige realindkomst med knap 50 pct. siden krisen. Vi har undersøgt topcheferne i mere end 800 virksomheder i den private sektor. Der er således tale om en bred tendens i det danske erhvervsliv,” siger Lars Andersen.

Topchefernes løn er i dag 10 gange den typiske medarbejder. Dermed er deres lønninger vokset dobbelt så hurtigt som lønnen for den typiske medarbejder de seneste 20 år.

“Der er blevet længere mellem den menige medarbejder på gulvet og topchefen på direktørgangen. Topchefens løn er selvfølgelig et anliggende mellem den pågældende arbejdsgiver, typisk bestyrelsen, og topchefen selv. Men når lønningerne i landets store virksomheder udvikler sig så voldsomt, som de har gjort de seneste år, kommer det os alle sammen ved. For de skyhøje lønninger til en lille gruppe mennesker udfordrer sammenhængskraften og grundlæggende principper i vores samfundsmodel.”

https://www.facebook.com/menyfredericia/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her