Helle Jacobsen er ansat som ny Privat Banking-chef i Sydbank i Kolding 3. juni 2019. Hun lægger vægt på ærlig rådgivning og personlig kundekontakt – og ser frem til at være en del af Sydbank og møde nye kunder og kollegaer. 

Den nye kvinde i spidsen for Privat Banking-afdelingen kommer med flere års erfaring som rådgiver i formueforvaltning – først for Danske Bank og senest for Nordea Formueforvaltning, Region Syddanmark. I Sydbank, hvor Helle fremover vil slå sine folder, kommer hun også til at beskæftige sig med rådgivning af bankens formuende kunder.

– Jeg ser Sydbank som en attraktiv arbejdsplads med rig mulighed for at sætte sit eget præg på udviklingen. Det er en super spændende udfordring, og jeg glæder mig til at arbejde videre på det gode fundament og til at gøre en positiv forskel for bankens kunder, siger Helle Jacobsen.

Skræddersyet løsninger 

Udover at Helle Jacobsen glæder sig til at stå i spidsen for et stort og stærkt hold, er det høje fokus på Sydbanks formuende kunder en af grundene til, at hun sagde ja til jobbet. For hende er det tungtvejende, at kunderne kan få en troværdig rådgivning, når vigtige beslutninger som formuestruktur og investering presser på. Samtidig er hun helt sikker på, at relationerne til kunderne er et af de vigtigste parametre i et godt samarbejde, hvor Sydbank også står stærkt.

– Jeg glæder mig til at møde nye kunder og til at finde den rette løsning for lige netop dem. Det bedste ved mit arbejde er, at én dag aldrig er ens – der er altid brug for at tænke i nye muligheder og løsninger alt efter, hvilken situation kunderne står i, siger Helle Jacobsen. 

Privat Banking-direktør Alex Slot Hansen ser det som en stor fordel, at Helle Jacobsen er tiltrådt i den nye stilling:

– Jeg er glad for, at Helle er tiltrådt som ny Privat Banking-chef i Kolding. Hun er uden tvivl en erfaren medarbejder med de helt rigtige kompetencer. Vi er sikre på, at hun kommer til at være en stor gevinst for Sydbank.

http://bit.ly/sofielindelecture