Mink-sagen har kostet Socialdemokratiet dyrt, hvis man skal tro på resultatet af en ny måling fra Megafon. Den viser at de blå partier tilsammen ville få 48,5% af stemmerne, mens rød blok ville få 47,8%. Forskellen i mandater er 2, hvilket betyder at blå blok får 85 mandater, mens rød blok får 83.

Udover skiftet fra et rødt til et blåt flertal tegner der sig også et billede af et markant skifte i dansk politik. Værst går det ud over Dansk Folkeparti, der ryger under spærregrænsen med kun 1,7% af stemmerne. Formandsopgøret i begyndelsen af året og efterspillet med de utilfredse medlemmer, der herefter har forladt partiet, har sat sine spor. Samtidig er Inger Støjberg en komet, der ender med at få 10.8% af stemmerne til hendes nye parti Danmarksdemokraterne, på trods af at man praktisk talt ikke har et partiprogram eller en politisk retning etableret endnu.

For Mette Frederiksen og de øvrige Socialdemokrater er målingen katastrofal. Den kommer kort tid efter at De Radikale har krævet udskrivelse af et valg på grund af Mink-skandalen. Men også de radikale bliver straffet af vælgerne, og må vinke farvel til 1,7% af de vælgere, der satte kryds hos dem ved forrige valg. Til gengæld er det langt fra en homogen blå blok. Hvordan de blå partier skal kunne samarbejde, også efter det opsigtsvækkende forløb omkring rigsretssagen mod Inger Støjberg, Venstres nedsmeltning og dannelsen af Moderaterne med den tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen, i spidsen.

Statsminister Mette Frederiksens pressemøde, dagen efter Mink-kommissionens rapport blev afleveret, kan vise sig at have været en kostbar strategi. I stedet for at erkende fejl valgte man at stå fast på, at statsministeren intet ansvar havde for forløbet, på trods af den massive kritik af centraladministrationen under hendes ledelse. Det er i udtalt grad blevet beskrevet som arrogant i de fleste kommentarer og ledere. Samtidig tyder det også på, at pressemødet har været udslagsgivende for De Radikales beslutning om, at trække stikket på den socialdemokratiske regering. Frederiksen har ellers, i løbet af valgperioden, kunnet høste den ene positive meningsmåling efter den anden, ikke mindst da corona krisen var på sit højeste.

Hvis den friske meningsmåling bliver en realitet, ligner situationen til forveksling jordskredsvalget i 1973, hvor landsretssagfører Mogens Glistrup tordnede ind i Folketinget sammen med den tidligere socialdemokrat Erhard Jakobsen. Dette valg ændrede hele det politiske landskab og svækkede de gamle partier markant. Da Venstre i den nye Megafon-måling også går tilbage til 13.1% af stemmerne og dermed mister næsten halvdelen af deres vælgergrundlag, er det en massiv lussing til de gamle partier.

Det er endnu meget tidligt i den valgkamp, der uundgåeligt står foran Danmark. Samtidig er både Morten Messerschmidt og Lars Løkke Rasmussen notorisk dygtige debattører og retorikere. Derfor kan tallene til Dansk Folkeparti og Moderaterne også ændre sig hurtigt, når først scenen er sat og valgkampstoget for alvor kører. Samtidig er Socialdemokratiets valgkampe traditionelt overdådige, og der er mange penge på kistebunden. Når først partiet får kastet sig ind i kampen, kan man mønstre et hav af frivillige, samtidig med at man har en bundsolid og topstyret organisation. Men Socialdemokratiet har tabt serveretten på grund af Mink-sagen, og det kan give dem en defensiv valgkamp, frem for en offensiv som den Mette Frederiksen førte i 2019.