Lars Henrik Jensen tiltræder 1. januar som ny ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Han afløser Bente Thornfeldt Sørensen, der har været leder af afdelingen de seneste 19 år.

Lars Henrik Jensen har indtil nu været overlæge på Onkologisk Afdeling, hvor han har været ansat med korte afbræk siden 2002. Han er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2001, ph.d fra Syddansk Universitet i 2007 og har desuden lederuddannelser fra både Harvard og INSEAD. Nu er han klar til at tage springet til at være fuldtidsleder.

Jeg har haft grundige overvejelser om tabet ved især mindre patientkontakt, for den vil jeg komme til at savne, men på den anden side også om muligheden for at være med til at præge kræftbehandlingen på flere områder og for endnu flere patienter. Og nu har jeg besluttet, at jeg er klar til at mere med det sidste, siger Lars Henrik Jensen.
Sygehus Lillebælts lægelige direktør, Thomas Larsen, ser frem til samarbejdet med Lars Henrik Jensen.

Jeg er enormt glad for og stolt over, at Lars Henrik Jensen er ny ledende overlæge for vores onkologiske afdeling. Jeg ser ham som en stor national kapacitet på dette område, så afdelingen og patienterne er i yderst gode hænder fremadrettet.
Lars Henrik Jensen har haft ansvaret for behandlingen af tarmkræft i Onkologisk Afdeling, og så har han siddet med som en af de kliniske repræsentanter i Vejle Sygehus’ Patient- og Pårørenderåd. Og det er en opgave, som har været med til at præge ham. Han glæder sig derfor til at komme i gang med at finde de bedste løsninger til patienterne.

Jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med mine dygtige kolleger i afdelingen og på sygehuset for at finde ud af, hvordan de mener, at fremtidens kræftpatienter hjælpes bedst – og også til at vi finder ud af, hvordan vi kan give de bedste idéer liv, siger Lars Henrik Jensen.


Privat bor Lars Henrik Jensen sammen sin hustru og to børn i cykleafstand til arbejdspladsen på Vejle Sygehus.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer