Forside Middelfart Ny ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling i Vejle og Middelfart

Ny ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling i Vejle og Middelfart

DEL
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Anæstesiologisk Afdeling i Vejle og Middelfart har fået ny ledende overlæge. Det er 47-årige Pernille Lennert, der har været konstitueret i stillingen siden 1. december 2016, som nu officielt er tiltrådt som leder af afdelingen sammen med oversygeplejerske Susanne Bøgeholt Kloster.

Pernille Lennert begyndte sin læge-karriere med en introduktionsstilling på netop Vejle Sygehus, og siden har hun blandt andet været omkring Esbjerg og Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus, hvor hun var uddannelsesansvarlig overlæge.

– Noget af det, jeg arbejdede med som uddannelsesansvarlige overlæge – feedback, læring og vidensdeling – er også noget af det, jeg vil tage med mig ind i lederjobbet. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi hele tiden hjælper hinanden med at blive bedre. Og så vil jeg også lægge stor vægt på arbejdsglæde. Glade og trygge medarbejdere med gode relationer til hinanden skaber den bedste grobund for, at vi kan være patienternes sygehus, siger Pernille Lennert.

Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, der ud over sygehuset i Vejle også tæller sygehusene i Kolding og Middelfart.

 

Få lokale nyheder direkte på Facebook:
Kolding - Vejle - Middelfart - Fredericia
DEL