– Jo mere de unge oplever noget ”ikke hospitalsagtigt” under indlæggelsen, jo bedre.

Så klare er ordene fra klinikchef på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Eric Schaumburg, der med Pausecaféen på psykiatrisk afdeling i Helsingør har gjort sig mange erfaringer med ungecaféens betydning for de indlagte unge.

– På caféen kan de tale om det, de har lyst til. De møder andre unge, som ikke fremstår skræmmende ligesom en overlæge som mig eller sygeplejerskerne, der hele tiden skal have deres oplysninger. Caféen bliver et vigtigt fristed, siger Eric Schaumburg.

Når du som barn og ung er syg i en længere periode, går dit børne- og ungdomsliv pludselig i stå. Om det er i psykiatrien eller somatikken bliver unge mennesker indlagt på en voksenafdeling, og derfor kan de ofte befinde sig på afdelinger med langt ældre mennesker, som de ikke har meget tilfælles med.

Hospitalscaféer giver fællesskab

Ungdommens Røde Kors’ hospitalscaféer for børn og unge bliver drevet og bemandet af frivillige unge fra organisationen, og fungerer derfor som en livline til et mere ungdommeligt fællesskab under indlæggelse.

– Jeg var typisk den yngste på leverafdelingen. Caféen var et sted, hvor jeg kunne møde andre unge, som jeg kunne spejle mig selv i. Vi lignede jo alle stiknarkomaner med vores mange mærker på armene, griner Karoline.

Siden 2011 har Karoline, der i dag er 24 år, levet med diagnosen autoimmun hepatitis, hvor kroppen frastøder sin egen lever. Medicinen, der skulle redde Karolines lever, ledte i 2015 til knogleskørhed, og i 2020 kom de nyeste diagnoser, tarmsygdommen colitis ulcerosa og galdevejssygdommen, primær skleroserende kolangitis.

– Jeg drømmer om at have en helt normal tirsdag, for det mister man, når man er syg. Der skaber hospitalscaféerne et ungdomsfællesskab. Så har jeg også noget at fortælle, når jeg bliver spurgt, hvad jeg lavede tirsdag aften, siger Karoline.

Vigtigt for psyken

Nikolai var 13 år, da han fik diagnosen leukæmi. Også han fandt et vigtigt frirum på Rigshospitalets hospitalscafé HR BERG, der bemandes af frivillige unge fra Ungdommens Røde Kors i aftentimerne.

– Hospitalscaféerne har været en stor del af mit liv under min sygdom. Det var ikke den overgang til ungdomslivet, som jeg ønskede mig, men det var dejligt, at jeg kunne ses med andre unge uden navneskilte og hvide kitler. Uden bekymrede øjne og uden at blive dømt, fortæller Nikolai.

I dag er Nikolai 20 år og kræftfri. Hans møder med det danske hospitalsvæsen fortsætter dog, da han i dag har fået konstateret borderline, bipolar og ADHD, og bliver behandlet i psykiatrien med både medicin og terapi.

– Man kan hurtigt blive stemplet for de lidelser, man har, og jeg havde svært ved at åbne mig op. Men i caféerne kunne vi tale om alt. Det var filterløst, og det har jeg virkelig sat pris på. Jeg fik mere ro i hovedet, siger Nikolai.

Karoline og Nikolai er begge en del af Ungdommens Røde Kors’ kampagne #SygtUng, som sætter fokus på organisationens hospitalscaféer landet over og behovet for pauser fra sygdom, frirum og fællesskaber for børn og unge under indlæggelse.

Civilsamfundet supplerer sundhedsvæsenet

Klinikchef Eric Schaumburg mener, at Ungdommens Røde Kors’ hospitalscaféer og frivillige har en vigtig rolle at spille under de unges indlæggelse. Udover at være et vigtigt sygdoms-helle fungerer caféerne også som et blik ind i en mulig fremtid for de unge på psykiatrisk afdeling.

– Det betyder noget, at der kommer nogen, som er bevis på, at man kan komme igennem et psykiatrisk forløb. At der kommer en anden ung (den frivillige, red.), som har klaret det og har et liv på den anden side. Det fodrer med optimisme, siger Eric Schaumburg.

Flere af de frivillige unge på hospitalscaféerne er selv tidligere indlagte og Ifølge ledende overlæge ved Psykiatrisk Afdeling Vejle, Mikkel Rasmussen, giver det relationen en helt anderledes tyngde.

– De frivillige på hospitalscaféerne har en anden troværdighed. De har ofte været i en lignende situation som patienterne, der gør, at de taler sammen på en anden måde. Som fagpersoner har vi selvfølgelig en teoretisk viden, men på dén pallette kan vi ikke være med, siger Mikkel Rasmussen.

En anden fordel Eric Schaumburg ser ved caféerne er, at de indlagte unge møder flere typer unge mennesker.

– Nogle er jo tilbøjelige til at færdes i de samme kredse, hvor der for eksempel kun er misbrugere, og pludselig møder de her andre unge. Det giver en større berøringsflade til, når de engang kommer ud, og så giver det håb.

Skriv en kommentar