Forside FC Fredericia Ny halvsæson, samme spørgsmål

Ny halvsæson, samme spørgsmål

DEL
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia tager snart hul på forårssæsonen, og som sædvanligt, fristes man til at sige, går spørgsmålet på om FC Fredericia har angriberen, der scorer det grimme mål, når det er nødvendigt.

FC Fredericia spillede i går mod Middelfart. Lidt overraksende vandt Middelfarts 2. divisionshold opgøret med 1-0. Det skyldes ikke mangel på chancer, men derimod mangel på skarphed foran kassen.

Det er en klassiker i FC Fredericia-sammenhæng at man mangler spilleren, der får skovlet læderet det sidste stykke over stregen.

Norske Chuma Anene skulle have været svaret på dette, da han er en typisk spydspids med stor fysik, men at dømme ud fra træningskampene er han ikke på toppen endnu. Derfor skal FC Fredericia sætte sit lid til, at et af offensivkortene Dennis Høegh, Anders Holvad og Christian Sørensen finder målinstinktet frem.

Det ligner til gengæld, at Sebastian Buch er ved at have tilvænnet sig seniorniveauet og FC Fredericia, som han kom til på en lejeaftale fra FC Midtjylland i sommeren 2018. I efteråret havde Buch svært ved at bide sig fast og få kontinuerlig spilletid, men noget kan tyde på, at han har kortere vej til spilletid i foråret.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

I træningskampene har der været vist tillid til Buch, der kan gøre sig både som spydspids eller som kant. Favoritpositionen er på toppen, men med sin hurtighed kan han også gøre sig på kanten, hvor FC Fredericia benytter sig af flere forskellige typer.

I efteråret havde Niels Letort også svært ved at tilspille sig en fast plads. Letort er under Jonas Dal tiltænkt en rolle på kanten, og i de fleste træningskampe har Letort startet inde på kanten, og han kan ligne en spiller, der kommer til at spille en stor rolle i foråret for FC Fredericia.

Til gengæld er det bekymrende, at FC Fredericias defensiv ikke er helt på plads. Sonni Nattestad er ved at blive spillet ind på holdet, mens Mathias Johannsen har slet ikke været med på banen grundet en skade i opstarten. Det gør, at FC Fredericia står tilbage med Mads Eriksen, Erik Nissen og Sonni Nattestad. Nissen er først nu her for alvor ved at være kommet i gang efter en længerevarende skade, og Nattestad er også rusten, efter han i flere måneder ikke havde været at finde på træningsbanen.

Midtbanen ser solid ud, men der mangler en stabilitet over midterforsvaret og så er det uvist spørgsmål, om et af FC Fredericias offensivkort vokser med opgaven og bliver den kontinuerlige målscorer, der gør, at det for alvor bliver en sjov halvsæson, som FC Fredericia går i møde.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.
DEL