Bestyrelsen på Scenekunsthøjskolen Snoghøj har efter en grundig ansættelsesproces kigget i egne rækker i forbindelse med valget af ny forstander. Valget er faldet på den 39-årige Kim Røge, der i flere år har arbejdet på Scenekunsthøjskolen som produktionsleder og underviser.

Kim Røge er en rutineret mand i de fries skolers verden, hvor han siden 2008 har arbejdet som både forstander og lærer. Kim Røge er oprindeligt uddannet som musicalperformer i 2003 fra Det Danske Musicalakademi, og han er derfor så tæt på fæstningdreng som nogen tilflytter kan være. Og han glæder sig til igen at flytte til kommunen, når han og hans kone Anne Cecilie flytter ind i skolens forstanderbolig.

Anne Cecilie er også bekendt med Fredericia, idet hun tidligere har arbejdet på musicalakademiet og Fredericia Teater.

Om sin nye stilling udtaler Kim: “Jeg kender skolens rigtig godt, og brænder for sammen med skolens passionerede personale, at gøre en god højskole endnu bedre – både for elever og lokalområde”.

“Kim Nesager Røge er det helt rigtige valg. Han er uddannet på fra det første årgang på Det Danske Musicalakademi og har udover at være udøvende scenekunstner og musiker, arbejdet mange år indenfor skoleverdenen. Samtidig er han højskolemand med stort H, som den gamle Grundtvig helt sikkert selv ville have ansat. Højskolen får i ham som forstander en, der både brænder for scenekunsten og kulturen, men også i meget høj grad hele den grundlæggende højskoletanke. Han bliver den samlende kraft bag en ny tid med gode visioner og udvikling, der sætter Scenekunsthøjskolen Snoghøj på landkortet med en stærk scenekunstnerisk profil,” fortæller bestyrelsesformand Joachim Grundtvig til AVISEN.

Kim Røge overtager stillingen som forstander 1/12 2020 efter bestyrelsen og den tidligere forstander, Martin Elung-Jensen, indstillede samarbejdet i september 2020.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

J J Pedersen
J J Pedersen (@jensjoernpedersen)
19:41 - 2. december 2020 19:41

Vi vil glæde os til en rigtig højskole, der også er højskole for Fredericia som samlende faktor.

Christa
Christa
01:19 - 3. december 2020 01:19

Velkommen til Snoghøj 🙂
Dejligt hvis højskolen igen kan opleves som en positiv enhed i og med lokal området 🙂