Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om en aftale om finansloven for 2022. Men der er ikke enighed om kvaliteten af finansloven.

Dansk økonomi står særdeles stærkt, og aftalens initiativer bidrager til en stramning af finanspolitikken i 2022. Isoleret set bidrager aftalen til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien med 0,1 pct. af BNP i 2022. Effekten udgør i størrelsesordenen 2 mia. kr. Aftalepartierne er samtidig enige om at prioritere kernevelfærden bl.a. ved at forbedre vilkårene for børn og unge, indføre gratis tandpleje til unge mellem 18-21 år samt sikre midler til en værdig ældrepleje, ifølge Finansministeriet.

Danmark har de seneste år gennemgået en sundhedsmæssig og økonomisk krise, men en fælles og resolut krisehåndtering samt den høje tilslutning til vacciner har været med til at få Danmark godt igennem krisen. Gennem krisen har regeringen også haft fuldt fokus på at holde hånden under danske arbejdspladser og danske virksomheder.

Dansk økonomi står derfor særdeles stærkt og har den seneste tid været præget af en markant højkonjunktur. Der er udsigt til solid vækst de kommende år, og beskæftigelsen er rekordhøj. Med Aftale om finansloven for 2022 er partierne derfor også enige om konkrete tiltag, der strammer finanspolitikken, så den i højere grad afstemmes med den økonomiske situation og understøtter et balanceret opsving.

Da Danmark blev ramt af coronakrise, tøvede regeringen ikke med at pumpe milliarder ind i økonomien for at skabe tryghed for danske lønmodtagere og virksomheder. Nu er dansk økonomi tilbage i utrolig god form, og der er brug for en strammere finanspolitik. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi er blevet enige om en ansvarlig og afbalanceret finanslov for 2022, fortæller finansminister Nicolai Wammen.

Aftalepartierne er enige om at styrke kernevelfærden, og der afsættes i alt godt 2 mia. kroner i 2022-2025 til bedre vilkår for børn og unge, herunder bedre mulighed for senere skolestart og en sænkelse af klasseloftet til 26 elever for 0.-2. klasse. Der afsættes 500 millioner kroner i alt over de næste fire år til en ramme til værdig ældrepleje, og der afsættes midler til gratis tandpleje for de 18-21-årige. Forud for finanslovaftalen er der indgået delaftaler om CO2e-reduktioner, vedvarende energi og miljø samt vinterpakken på 1 mia. kroner til sygehusvæsenet. 

Aftalepartierne er enige om at udfase håndværkerfradraget i BoligJob-ordningen pr. 1. april 2022 og udskyde renoveringsprojekter i den offentlige sektor for cirka 2 milliarder kroner for at dæmpe aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Indtægterne fra udfasningen af håndværkerfradraget går tilbage i statskassen i 2022, så der lægges en dæmper på økonomien. Det afspejler, at dansk økonomi står særdeles stærkt, men at vi også skal være ansvarlige.

Set i forhold til regeringens forslag til finansloven for 2022 bidrager finanslovaftalens initiativer til en stramning af finanspolitikken, svarende til at kapacitetspresset dæmpes med 0,1 pct. af BNP. Dette skal ses i lyset af den stærke udvikling for dansk økonomi de seneste kvartaler.

Aftalen om finansloven står desuden oven på et løft af velfærden gennem økonomiaftalerne med kommuner og regioner og prioriteringerne på regeringens finanslovforslag, herunder prioriteringen af sammenhængskraft mellem land og by og et sundhedsvæsen, som kommer tættere på borgeren.

Glæde i fagbevægelsen: Gode prioriteringer

Finansloven 2022 sikrer – ikke mindst med økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne – at der er afsat midler, så velfærden næste år som minimum følger med det stigende antal børn og ældre i befolkningen.

– Vi skal selvfølgelig tage os ordentligt af vores ældre og investere i vores børn. Det er også helt afgørende for trivslen på arbejdspladserne, at pengene følger med udviklingen i antallet af børn og ældre, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.

Som en del af finanslovsaftalen er der enighed om at afsætte penge til bedre vilkår for børn, unge og voksen under uddannelse. Det omfatter bl.a. ekstra midler til FGU, de almene voksenuddannelser samt til læreruddannelsen.

– Det er positivt, at der med finansloven gives en tiltrængt håndsrækning til FGU, læreruddannelsen og de almene voksenuddannelser, men der er behov for et langt større og bredere løft af uddannelsesområdet, hvis vi skal have alle med. Det gælder både flere faglærte, opkvalificering og velfærdsuddannelserne bredt set, siger Lizette Risgaard.

Penge til hospitalerne

Corona er igen en samfundskritisk sygdom, og finanslovsaftalen afsætter midlertidigt 1 mia. ekstra kr. til sundhedsvæsnet for at sikre, at kapaciteten rækker.

– Det er godt, at det er lykkedes at lande en aftale, som sikrer flere midler til alle faggrupper, som yder en ekstra og vigtig indsats i sygehusvæsenet under de ekstraordinære omstændigheder, vi står i, siger Lizette Risgaard.

Vigtige grønne aftryk

Med finansloven prioriteres yderligere 1,3 mia. kr. til grønne tiltag de kommende år – heraf knap 250 mio. kr. i 2022. Pengene skal bl.a. gå til udbygning af den vedvarende energi, en pulje til opnåelse af CO2-fangst, en drikkevandsfond samt etablering af to marine naturnationalparker. Den grønne delaftale kommer oven i de midler, der med forskningsaftalen fra oktober er afsat til grøn forskning.

– Det glæder mig, at regeringen og støttepartierne med næste års finanslov viser nødvendigheden af et grønnere Danmark. Men vi må erkende, at der skal mere til, og i FH har vi en række gode forslag til, hvordan vi både kan sætte ind mod klimaudfordringerne, skabe flere gode job og sikre social retfærdighed, siger Lizette Risgaard.

Der skal tages livtag med de store udfordringer

Den grønne og digitale omstilling kræver et fleksibelt arbejdsmarked med trygge lønmodtagere. Her spiller dagpengene en helt afgørende rolle. Samtidig stiller fremtidens arbejdsmarked store krav til nye kvalifikationer og omstillingsparathed samt gode og ordentlige forhold på arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation konstaterer, at der med finanslov 2022 desværre ikke for alvor bliver taget livtag med disse store udfordringer.

– Vi ser i FH frem til en aftale om Danmarks kan mere I. Heri ligger nogle af de vigtige mærkesager for os. Initiativer, der er afgørende for fremtidens arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst en styrkelse af dagpengene, en øget indsats for et organiseret arbejdsmarked samt investeringer i opkvalificering og uddannelse, siger Lizette Risgaard.

DI: Utilstrækkelig finanslov uden arbejdskraft

– Finanslovsaftalen er desværre ikke i nærheden af at tage favntag med den af samfundets udfordringer, som haster mest for Danmarks udvikling og erhvervslivet lige nu. Vi savner konkrete og effektive tiltag, der løfter arbejdsudbuddet hurtigt og på sigt. Det kan eksempelvis være flere seniorer med bedre muligheder for blive længere på arbejdsmarkedet eller en styrket adgang til flere internationale medarbejdere. Men i finanslovsaftalen er der intet af det, og det er selvfølgelig skuffende, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

– Det er muligt, at alt ikke kan ligge i en finanslov, men det sætter så blot endnu mere pres på Folketinget og Regeringen for at finde reelle løsninger i reformforhandlingerne. Her skal politikerne sikre, at virksomhederne får bedre muligheder for at rekruttere nogle af de 32.000 medarbejdere, de mangler lige nu. Det handler om at sikre et varigt opsving til gavn for hele samfundet, og problemet bliver ikke just mindre af at blive ignoreret i finansloven, påpeger Lars Sandahl Sørensen.

– Og regeringen har jo gentagne gange lovet, at problemet med mangel på arbejdskraft ville blive håndteret i år, og nu er der altså ikke mange dage tilbage til at få det på plads. Det haster.

Antallet af offentligt ansatte er stukket af

DI-direktøren peger også på, at selvom nogle sektorer stadig er påvirket af corona, er økonomien og beskæftigelsen på et rekordhøjt niveau, og den offentlige beskæftigelse er steget til et niveau 35.000 personer højere end normalniveauet.

–  Faktum er, at antallet af offentligt ansatte er stukket helt af, og det bliver ikke ved med at kunne bære. Derfor ærgrer jeg mig over, at Finansloven ikke tager det nødvendige opgør med antallet af offentlige ansatte. Vi står med et strukturelt problem for samfundet, hvis vi får en for stor ubalance mellem en konstant vækst i den offentlig sektor og beskæftigelsen i den private sektor.

– Vi er nødt til at have et opgør med vanetænkningen, så vi sikrer en stærkere beslutningskraft og bedre værktøjer til de offentligt ansatte frem for blot at ansætte flere. Der mangler folk ude i virksomhederne, som nu sidder i det offentlige, og det skal ændres, hvis vi stadig skal have råd til den offentlige sektor, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Det ville også være et bedre redskab at sætte ind over for væksten i offentligt ansatte frem for at skære i BoligJobordningen, som er én af de få skattelettelser, som denne regering har stået vagt om, og som primært er lavet for at komme sort arbejde til livs og understøtte energirenoveringerne.

Ros til grøn handling

Trods tidslerne er Lars Sandahl Sørensen glad for, at der er afsat penge til MinVirksomhed og den grønne omstilling, hvilket er særdeles gavnligt for samfundet i sin helhed og erhvervslivet.

– Det er et kæmpe grønt fremskridt, at der er i finansloven bliver givet håndslag på markant mere havvind, for der er brug for meget mere vedvarende energi i de kommende år. Det gælder ikke mindst, når vi inden længe skal i gang med at omdanne grøn strøm til bæredygtige brændstoffer. Det er godt, at der nu bliver sat grøn handling bag ambitionerne, for hvis vi skal gennemføre en grøn omstilling af industrien og transportsektoren, kræver det, at vi producerer mindst dobbelt så meget grøn strøm som i dag.

Skriv en kommentar