Fra 1. august er Dennis Storgaard ny filialdirektør i Fynske Banks filial i Fredericia.    

36-årige Dennis Storgaard er ny filialdirektør i Fynske Banks filial i Fredericia, hvor han afløser Palle Dahl Sørensen, som ønsker at få mere tid til sine kunder og derfor fortsætter i afdelingen som seniorkunderådgiver. 

Dennis Storgaard kommer fra en stilling som erhvervskundechef i Frøs Sparekasse i Fredericia, ligesom han har været erhvervsrådgiver i Sydbank. Det er derfor en ny filialdirektør med mange års erfaring med rådgivning af erhvervskunder og et godt kendskab til Fredericia. 

Dennis Storgaard har desuden en HD i finansiel rådgivning fra Aarhus Universitet. 

I sin fritid er Dennis Storgaard glad for at gå på jagt, ligesom han tilbringer meget tid med familien, som består af hans kone Louisaog deres to børn Noah og Lili. 

I øjeblikket bor Dennis Storgaard og familien i Thyregod, men flytter til Fredericia i forbindelse med jobskiftet.

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00