Som forretningsdrivende er det en god idé at undersøge konsekvenserne af den nye betalingslov, der træder i kraft 1. januar. Den medfører blandt andet, at butiksejere selv skal betale gebyret for brug af betalingskort.

Fra den 1. januar 2018 er det ikke længere lovligt at lade forbrugerne selv betale det såkaldte indløsningsgebyr, når de benytter sig af betalingskort som Mastercard og Visa til betaling. Det betyder, at butiksejeren selv står for udgiften til gebyret for indløsning af betalingskort, og det gælder både for fysisk handel og internethandel. Det er en af konsekvenserne af det nye betalingsdirektiv – også kendt under navnet PSD2 (Revised Payment Service Directive).

– Når den erhvervsdrivende ikke længere må overløfte gebyret til forbrugeren, er det med til at øge konkurrencen for betalingskort på betalingsmarkedet, som er målet med den nye lov. EU har længe haft fokus på at regulere og harmonisere betalingsmarkedet, forklarer CEO hos GoAppified Søren Jensen, der længe har fulgt betalingsmarkedet tæt. Og der kan være store beløb i spil for selv små butiksejere, tilføjer han:

– For eksempel ligger satsen for at tage imod betaling typisk på mellem 1,65 og 3,75 procent hos de etablerede betalingsudbydere. Med deres monopol og muligheden for at overløfte gebyret til forbrugeren, har der ikke været et incitament til at konkurrenceudsætte det, men det kommer til at ændre sig markant nu med den nye lov.

Åbner for adgang til bankernes betalingsdata

Direktivet medfører også en ændring i reglerne for adgangen til bankernes betalingsdata, som alle virksomheder fremadrettet kan få adgang til. Oplysningerne kan virksomhederne benytte til en række økonomisk attraktive tiltag som for eksempel markedsføring målrettet enkeltpersoner, rabatordninger og loyalitetsprogrammer, forudsat at man har indhentet forbrugerens samtykke. Det er desuden heller ikke lovligt at bruge oplysningerne til prisdiskrimination såsom at fastsætte individuelle priser for den samme vare eller tjeneste til forskellige forbrugere ud fra deres betalingsdata.

Samtidig åbner den ny lovgivning op for mere smidighed omkring udbud af betalingstjenester, der tidligere har krævet en licenspligt hos Finanstilsynet, der gøre det nemmere at udbyde et betalingsinstrument, som gavekort og betalingskort til eksempelvis kontantløse festivaler og betalingskort til køb af et meget begrænset sortiment, som for eksempel rejsekort og benzinkort.

En sidste ting, som Søren Jensen vurderer, der er vigtigt for de forretningsdrivende at være opmærksom på i forbindelse med det nye betalingsdirektiv, er, at den nye lov undtager visse betalingsudbydere fra loven, mens andre fremadrettet fortsat skal ansøge om licens. Mens man altid skal huske at indsende en anmeldelse til Finanstilsynet for, at tilsynet kan sikre sig, at der reelt er tale om begrænset brug uden licenspligt.