Den niende udgave af NutriFair er netop blevet afholdt i Fredericia med næsten 6.000 besøgende. Dette kommer i halen på, at standpladsarealet på messen for første gang nogensinde er udsolgt.

NutriFair har overstået den niende udgave af deres faglige messe for husdyrproducenterne. På messedagene onsdag og torsdag, var det fagligheden og inspirationen, der dominerede de to messehaller. Rundt på gange, stande, konferencescener og ved bordene var besøgende og udstillende virksomheder i dialog med hinanden.

Året før NutriFairs 10-års jubilæum kan den faglige messe takke af med to rekorder i statistikbøgerne. Aldrig før har der været så mange besøgende husdyrproducenter, der besøgte over 275 udstillende virksomheder. I alt på NutriFair har der været 5.784 besøgende, og det tal glæder projektleder for NutriFair, Jørgen Kronborg.

”Det har været et forrygende NutriFair, hvor vi i arrangørstaben har kunnet mærke et højt engagement fra besøgende såvel som udstillere. At vi har meldt udsolgt af standplads, og har tæt på 6.000 besøgende fagfolk, viser en generel opbakning for faglig og specialiseret viden i et relativt afgrænset erhverv,” fortæller Jørgen Kronborg og fortsætter:

”Det er et enormt positivt tegn, at vi kan hæve besøgstallet og stadig bevare den specialiserede viden blandt både udstillere og besøgende, i et Danmark hvor dansk landbrug hvert år bliver reduceret i antal producenter.”

Messen har allerede opnået de første genbestillinger

Messe C har sat det sidste punktum på NutriFair 2020, og nu starter forberedelserne til jubilæumsmessen i 2021. Allerede under den nu overståede messe har flere udstillende virksomheder allerede tilkendegivet deres genbestilling til næste års messe.

”Det er et stort klap på skulderen, at den succes vi oplever ved dette års messe, bliver bekræftet af, at vi allerede begynder at fylde NutriFair 2021 op med fagligt relevante udstillere,” siger projekt- og salgschef Morten Ihlow og slutter:

”Dette års rekordtal af både besøgende og udstillere bekræfter os i, at den faglige og specialiseret messe, som NutriFair er, har sin berigtigelse.”

Besøgstal for NutriFair:
2020: 5.784
2019: 4.583
2018: 5.046
2017: 4.302
2016: 4.119

https://www.ibc.dk/nyheder/infomoeder-paa-ibc/

Leave a Reply