Den svenskejede fødevarekoncern FSG Foods bød i går velkommen i sit nyopførte domicil med tørvarelager, køle- og frostlager samt kontor i Taulov Dry Port. Virksomheden har siden oktober 2018 lejet sig ind i et køle- og frostlager på Fredericia Havn, og med indvielsen markerer FSG nu officielt færdiggørelsen og indflytningen af deres nye kontor- og lagerdomicil i Taulov på knap 5.800 m2.  

Administrerende direktør i FSG Foods Jonas Kingo Schnoor holdt tale til åbning, og talte om drømmen, der gik i opfyldelse.

– Vi startede i nogle baglokaler i Hvidovre. Vi skulle være en importvirksomhed, der leverede produkter til restauranter. Vi tog ud til de københavnske grossistvirksomheder, flere af dem var kongelige hofleverandører. Vi fortalte dem, at vi havde nogle spændende produkter, som de kunne tage ind, men de ville ikke have med os at gøre, fortæller Jonas Kingo Schnoor.

Men virksomheden gav ikke op. I stedet fandt FSG Foods en måde at få varerne ud til kunderne på selv. Det blev starten på et erhvervseventyr.

– Vi købte en varevogn, og kørte ud til restauranter. Det viste sig, at de ville købe produkter af os. Vi var med på den første sushibølge, og med den bølge voksede virksomheden. I dag er sushi gået fra at være et fremmed element til at være ligeså populært som pizza og kebab. Vi besluttede senere, at det ikke kun var fisk, vi skulle levere. Vi skulle levere alt. Derfor lavede vi en aftale med ADP A/S, så vi havde de rette lagerfaciliteter, sagde Kingo Schnoor.

Fra de nye rammer vil virksomheden arbejde på at etablere sig på det europæiske marked.

– FSG Foods er nået til næste fase, hvor vi ikke bare kigger på det danske marked. Vi er i dag en del af en større gruppe, så vi kan få varerne ud i hele Skandinavien. Det betyder nok desuden, at selvom vi har lokalerne her, så kommer vi til at tale med ADP igen, fordi vi kommer til at mangle plads. Vi har store ambitioner. Vi skal arbejde på, hvilken position, vi skal have på det europæiske marked. Det er der, vi er nu. Det næste spændende ryk bliver at placere os på landkortet i Europa.

Hør borgmester Steen Wrist tale.
0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer