Iklædt grøn spandexdragt, løbesko og bandana huserer Todd lige nu rundt ude i det åbne land, på skovstierne og i parkerne for at registrere dyr og planter med app’en NaturTjek.

Meningen var egentlig, at Todd skulle hjælpe Danmarks Naturfredningsforening med at få data hjem om naturens tilstand, men hans ivrighed efter at gøre en forskel for naturen, har gjort ham umulig at styre.

– Derfor håber vi, at fredericianerne har lyst til at hjælpe os, siger projektleder Simon Leed Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening.

Sprød sommeraktivitet – sådan!

Ved at downloade app’en NaturTjek og registrere blandt de dyr og planter, der er i app’en, kan du hjælpe Todd med at tage temperaturen på den danske natur. Går det frem eller tilbage?

Sådan gør du:

  1. Download NaturTjek i ITUNES eller GOOGLE PLAY.
  2. Smut ud i naturen med din smartphone og plot NaturTjek-app’ens dyr, planter og levesteder ind på landkortet, når du møder dem.
  3. Besøg gerne det samme sted flere gange over tid. Kan du finde det samme dyr igen?

Fortvivl ikke, hvis der ikke er dækning. NaturTjek gemmer din indtastning og registrerer, når der igen er forbindelse til nettet.

Citizen science

Alle registreringer bliver en del af et værdifuldt datagrundlag, som forskere fra Københavns og Aarhus Universitet vil bruge til tage temperaturen på biodiversiteten i den danske natur. Målet er 150.000 unikke registreringer hvert år frem til 2020.

 

Læs mere på www.biodiversitet.nu

Bliv ven med Todd på Facebook