Forside Erhverv Nu kan du støtte FHK Fredericia Håndboldklub Ungdom med et tryk på...

Nu kan du støtte FHK Fredericia Håndboldklub Ungdom med et tryk på pant-knappen i føtex

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Kunder i de 2 føtex`er i Fredericia  kan nu med et enkelt tryk på en knap på flaskeautomatens donationsknap støtte FHK Ungdom. føtex vil over hele landet medvirke til en sundere og bedre hverdag med støtte til lokale tiltag, initiativer og foreninger. I Fredericia har føtex indgået et samarbejde med FHK Ungdom, der støtter, at børn og unge kan være aktive i deres fritid

Tomme dåser, flasker og ølkasser kan nu få stor værdi for FHK Ungdom. Når man som kunde i føtex i Fredericia står foran flaskeautomaten på sin indkøbstur, får man nu muligheden for at omdanne sin flaskepant til direkte støtte til FHK Ungdom.

Det sker helt enkelt ved at trykke på den særlige donationsknap i stedet for den normale pantknap. Med et tryk på donationsknappen vil pant-beløbet gå ubeskåret til FHK Ungdom.

“I de 2 Føtex`er her i byen arbejder vi for en sundere og bedre hverdag, og derfor vil vi gerne bidrage til, at børn og unge kan være aktive i deres fritid. Vi syntes, at FHK Ungdom skaber nogle gode rammer for mange unge her i lokalområdet. Så foruden en særskilt donation fra os har vi valgt at give vores kunder mulighed for at donere sin pant til FHK ungdom. Vi håber , at rigtig mange vil tage imod vores initiativ og på den måde støtte op om klubbens arbejde”, fortæller varehuscheferne i føtex i Fredericia, Thor Mosegaard og Allan Riis.

Over alt i Danmark arbejder føtex for at skabe en sundere og bedre hverdag med støtte til lokale initiativer, foreninger og klubber. Over hundrede føtex-butikker har indgået lokale partnerskaber, som kunderne kan donere til med pantknappen, og således også føtex Venusvej og føtex Prinsessegade i Fredericia .

FHK Ungdom: Pantdonationer kan gøre en kæmpe forskel for os

I Fredericia  håber FHK Ungdom på masser af tomme flasker og dåser i føtex’ flaskeautomater. Klubben har allerede nu en klar plan for, hvad føtex-samarbejdet skal udmønte sig i. FHK vil nemlig bruge støtten på indkøb af materialer til brug i træningen og sociale arrangementer. Målgruppen er 2-17 årige. .

”Fredericia Håndboldklub Ungdom er utrolig stolte af, at et af byens største varehuse vælger at støtte vores bredde og talentarbejde med børn og unge i alderen 2 – 17 år. Vi har ca. 300 medlemmer og pantdonationen er en god hjælp til, at vi kan udvikle os og vokse sportsligt, menneskeligt og socialt”, siger Dorthe Runge, Frivilligkoordinator i FHK.

På landsplan spænder føtex’ nye samarbejdsaftaler bredt. Således går pantdonationerne til eksempelvis fodbold, svømning, spejdere, skater, karate og meget mere

https://www.facebook.com/events/caf%C3%A9-razz-middelfart/foredrag-morten-spiegelhauer-bag-om-operation-x-cafe-razz/1763579550454511/
DEL