FC Fredericia skal søndag eftermiddag igang med første kamp i NordicBet Ligaen efter, at den lukkede ned. Det sker på udebane mod Vendsyssel.

Lige siden FC Fredericia startede træningen har man kunnet mærke en stemning af, at alle bare glæder sig til at komme igang igen.

Det er under andre omstændigheder end normalt. Spillerne skal ikke klæde om i omklædningsrummet, der er ikke noget bad efter kampen og ikke mindst så er der ingen tilskuere på lægterne.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

FC Fredericia spillede i sidste uge en testkamp mod Esbjerg, og til den kamp var offensivspilleren Joachim Wagner ikke med i truppen. Det er han formentlig heller ikke til Vendsyssel-kampen grundet en skade.

En der til gengæld var med i Esbjerg-kampen, og som var en af profilerne ved den lejlighed, er Agon Mucolli, som udlignede til 1-1 på et drømmehug fra distancen.

Efter fredagens træning talte Fredericia AVISEN med bysbarnet.

“Det bliver specielt at komme igang igen efter lang tids pause, men vi har alle set frem til det,” siger Agon Mucolli og kommer ind på hvilken form FC Fredericia er i:

“I forhold til test er vi i bedre form, end da vi sluttede og i træningen har det også set godt ud, og træningskampen mod Esbjerg var også fin,” forklarer han.

https://www.vinmedmere.dk/

Inden NordicBet Ligaen blev sat på pause nåede FC Fredericia at spille en kamp uden tilskuere mod Viborg, og træningskampen mod Esbjerg var også uden tilskuere. Selvom det har givet lidt tilvænning ærgrer Mucolli sig over de manglende tilskuere.

“Det er noget andet. Det er træningskampsstemjing, men når kampen går igang tænker man ikke så meget over det. Når vi har fået stablet en rigtig god fanklub sammen, der kommer ude og hjemme, er det ærgerligt vi ikke har dem med,” lyder det fra Agon Mucolli.

Der er kampstart mellem Vendsyssel og FC Fredericia på Nord Energi Arena klokken 15:00. Kampen kan følges live i tekst på Fredericia AVISEN.

Leave a Reply