Fredericia AVISENs kulturredaktør er ikke altid den, der planlægger eller har styr på ting omkring sin bil. Det er ikke manglende kærlighed eller lyst, det er uvidenhed omkring motorer og teknik, der spiller ind

Sidste år købte jeg en Citoren Cactus med alufælge og flotte store brede dæk, som jeg har suset derud af på. Faktisk har jeg kørt så meget, at jeg står og skal skifte dæk ASAP, det er lidt ærgerligt, da man typisk skifter i oktober eller november.

Jeg er ikke den stor dækekspert og plejede før i tiden at bestille tid enten hos egen mekaniker eller dækcenter, men nu skal der prøves noget nyt. Jeg har set så mange reklamer i tv om, at thansen har et dækcenter i deres butikker, jeg bestiller tid og dæk og møder ind på den aftalte tid på Vejlevej.

Efter jeg har bestilte tiden, har jeg den her gamle frase i baghovedet, fra da jeg selv var helt ny bilist tilbage i start-halvfemserne. “Her er en mand, han er glad, han har fået 4 nye Viborgdæk”, sådan lød reklamen.

Her er en mand, han er glad….

Men hvordan kan det være, at jeg kan huske en dækreklame fra cirka 30 år siden, men aldrig har fået mit sommer- vinterdækskifte sat i system. Jeg har faktisk engang prøvet. Der endte jeg med et par år efter at få en mail om, at jeg havde et sæt fælge med vinterdæk på hotel på tredje år. Det havde dengang været billigere at køre på samme fælg og kun skifte dækkene.

Men nu tilbage til det som det handler om, Hans Erik Viderik Pedersen skal skifte mine dæk, jeg har lidt en ide, som jeg vil fremlægge ham som dækekspert. Jeg vil gerne køre på den samme fælg både sommer og vinter, på den måde tror jeg bedre, at jeg kan balancere mellem årstiderne og finde en god økonomi i det. Hans siger: “De fleste alufælge kan køre året rundt”. Det var den løsning, jeg ønskede, så er det bare at komme i gang.

Hans er i gang med at gøre min Cactus klar til vinter. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Der er en lille smule tilbage af dine dæk, men på dine forhjul er det altså skiftetid”, siger Hans og peger på en lille firkant inde i mit dækmønster, eller mangel på samme. Jeg vidste det ikke, at der var sådan en indikator i dækket, jeg vover pelsen og stiller et spørgsmål? “Hvad er det så med de farvede striber på dækket, skal man gøre noget, når de er slidt af?” Hans griner og siger: “Det er bare sådan, vi kan se hvilken model og størrelse, det er”.

Muligheden for at se undervognen lader jeg ikke gå til spilde. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Jeg kan godt lide at være på et værksted når min bil er på lift, men det er nok også lidt træls med en spørgeglad kunde, der ikke ved meget om biler. Det er ikke noget der tager lang tid så står mine fælge og venter på nye dæk, de skal lige afbalanceres med nogle små blyklistermærker så er den faktisk klar.

Hold nu op, jeg burde måske have gjort det her før, vejgrebet er helt anderledes. Før følte jeg på de gode soldage at jeg lå som Kevin Magnussen med slickdæk på varm asfalt, men på regndagene begyndte jeg at være udsat for aquaplaning. Det var meget nemt og hurtigt at få dem skiftet, også var prisen billig, det hænger nok sammen med at thansen er Danmarks største dækimportør.

Lad mig slutte ligesom minderne: “Her er en mand, han er glad, han kører fra Vejlevej med fire nye “Viborgdæk”.

https://www.f-i-c.dk/50-aars-jubilaeum