Fredericia Håndboldklub spiller i dag i pokalturneringen mod KIF Kolding, men det er ikke bare et normalt opgør. Det er en kamp, som markerer, at tilskuerne for alvor er tilbage i thansen ARENA.

Ikke siden marts 2020 har FHK spillet for fulde tribuner. Efter en nedlukning, hvor der i første omgang maksimalt måtte være 500 tilskuere inkl. spillere og officials, var der fra december 2020 slet ikke tilskuere i hallen.

De kampe, der ikke blev vist i tv, blev derfor livestreamet via klubbernes platforme, men det var ikke det samme. Suset fra tilskuerne pladser, tilråbene mod banen og intensiteten, som det giver en håndboldarena, manglede, men nu er det igen muligt at få tilskuere til indendørs sports.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Det nuværende reglement gør, at man til en håndboldkamp må være 1.000 i hver sektion. For FHK’s vedkommende betyder det, at der i princippet må være 2.000 tilskuere, men helt så mange kommer der ikke. Der lukkes omkring 1.700 ind i første omgang, og klubben melder om tæt på røde lamper.

Det er sød i musik i fanklubben HK Ultras’ øre, at der omsider igen er tæt på helt normale tilstande. Ventetiden har fanklubben blandt andet brugt på nye tiltag, som endnu ikke kan røbes, men formand, Anders Holm, beskriver det som ekstra ordinære tiltag, hvor hensigten er, at stemningen skal nå nye højder i thansen ARENA.

– Alle i HK Ultras har glædet sig usigeligt til denne dag – den første kamp i noget der minder om “HULEN” i fuld kampform for første gang siden marts 2020.

Vi glæder os som børn til juleaften, siger fanformand, Anders Holm og fortsætter:

– Det var en lang tørke, hvor Ultras har holdt sammenholdet ved lige i mindre grupperinger med tv- og streamingbold,o og nu skal vi endelig til den ægte vare.  Det kunne knapt blive større end en hjemmekamp mod Kolding, hvor der altid er garanti for topstemning i hallen og en BLOK H, der koger. Og så ovenikøbet en 1/8-delsfinale i pokalturneringen.

adp-as.dk

Kampen mellem FHK og KIF Kolding fløjtes i gang klokken 20:00, hvor HK Ultras kan se frem til at blive akkompagneret af omkring 150 efterskoleelever fra VIES.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her