Lokalerne, der tidligere blandt andet, har huset Fredericia Bryghus og senest Cafe Rustik slår nu dørene op med et frisk og nyt look.

Der er ved at blive sat sidste hånd på en totalrenovering og forandring af omgivelserne på restauranten på Axeltorv i Fredericia. Fadølsanlægget, sodavandsanlægget og baristakaffemaskinen er sat op. Gulvene er lige blevet slebet og egetrælisterne på væggen matcher restauranten elegant. Og når man får at vide, at der inden åbning kommer cognacfarvet bænke, der spiller sammen med lister, glæder man sig til at se det endelige resultat.

Lamper er leveret af fredericianeren Frederik Tranberg, der også står nag KBH Lamper. Disse gamle lamper er taget ned i Fredericias gader og renoveret til Cafe Axel.

Imens vi venter på den nye restaurantschef, vælter det frem og tilbage med håndværkere, der skal ordne alt fra internetopkobling til malerarbejde. Baren er blevet fjernet midt i lokalet, så der er blevet meget mere plads og lyset spiller godt ind fra det store indgangsparti.

Fra køkkenet kommer Restaurantchef Alexander Sembler som viser frem sammen med Tømmermester Christoffer Søndergaard. Det første vi ser er den nye bar i lokalet, vi må vente lidt med at vise billeder endnu, da indehaverne gerne vil have alt klar først. Men det ser godt ud, kan vi godt løfte sløret for. Så glæd jer.

Vinrummet i den nye restaurant Cafe Axel. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Køkkenchef på stedet bliver Gustav Værebro, som kommer fra en stilling som souschef på Rønnede Kro, og er uddannet på remuladen i Vejle, dernæst arbejdet på Kellers Park og altså senest på Rønnede Kro. Han kommer blandt til at lave tapas og burgers i fine udgaver til cafepriser. De nye indehavere sigter på, at stedet bliver for alle.

“I øvrigt betyder det meget for os, at bæredygtigheden er i top, hvorfor Grambogård og Hopballe Mølle er valgt som hovedleverandører, men der bliver også plads til gode vegetarmenuer, så der er noget for enhver smag,” siger Alexander.


Det nye barområde i Cafe Axel. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Køkkenet er sat totalt i stand og der er købt nye maskiner, så alt spiller, når der åbnes og ikke mindst er det optimale forhold for personalet. I restauranten bliver der også plads til et vinrum.

“Vi kommer til at have fokus på vin. Gustavs forældre ejer Wine Traveller l i Hedensted, og har rejst rundt og udvalgt de vine, vi får hernede. De kender producenterne, og derfor kan vi fortælle historien til mindste detalje,” siger restaurantchefen.

Vi går ovenpå og ser de tidligere selskabslokaler og får at vide, at man ønsker at den afdeling spiller bedre sammen med resten af huset og ikke mindst, at gæsterne vil nyde den kommende loungeafdeling med sofaer på førstesalen.

På andensalen vil der enten komme kontorlokaler til udlejning eller selskabslokaler, og her fejler udsigten over Axeltorv ikke noget.

Udsigten over Cafe Axel fra selskabslokalerne. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hvornår forventer I at åbne?

Fredag den 12. oktober er vi senest klar til at slå dørene op. Derudover er det vigtigt for os at fortælle, at vi faktisk er inspirerede af prisvindende 14-01-koncept, som består af et afkrydsningssystem på morgenmad, som er meget Instagram-venligt, hvor man kan sammensætte sin egen frisklavede morgenmad, slutter restaurantchefen.

 

https://www.facebook.com/mrhoejer/