Forside FC Fredericia Norsk forstærkning til FC Fredericia

Norsk forstærkning til FC Fredericia

DEL
FC Fredericia
Foto: fcfredericia.dk

FC Fredericia har indgået en aftale med den 30-årige norske forsvarsspiller Andreas Nordvik.

Nordvik kommer til fra norske Viking. Andreas Nordvik spillede i sidste sæson i den danske superliga for Esbjerg FB.

Ellers har Andreas Nordvik en lang karriere i den norske Eliteserien bag sig, hvor han har spillet i klubber som Rosenborg, Vålerenga, Aalesund og Sarpsborg 08.

Om tilgangen af Andreas Nordvik siger direktør Stig Pedersen.

“Vi er via vores netværk kommet i kontakt med en spiller, som vi normalt ikke ville have adgang til. Andreas er hentet ind til at styrke forsvaret, og går direkte ind i konkurrencen med de øvrige,” siger Stig Pedersen.

Andreas Nordvik støder til resten af holdet på træningslejren Tyrkiet, og tager med dem tilbage til Fredericia på mandag. Yderligere siger Stig Pedersen om tilgangen.

“Vi har ledt længe efter en forstærkning, og vi er rigtig glade for at hente en klassespiller som Andreas Nordvik er,” afslutter Stig Pedersen.