Mandag 25. maj åbner Nordea igen dørene til filialen på Gothersgade 5.

I de seneste godt ni uger har Nordea primært betjent kunderne digitalt. Men mandag 25. maj slår filialen på Gothersgade 5 igen dørene op.

– Det har været spændende at følge, hvordan mange af vores kunder i de seneste uger har taget mulighederne for at klare deres pengesager hjemmefra til sig. Det gælder ikke mindst muligheden for at holde online-møder, siger Christian Blittrup, der er filialdirektør hos Nordea i Fredericia.

-Når det er sagt, så er der heldigvis stadig mange situationer, hvor det giver værdi at mødes fysisk. Og vi glæder os til at byde kunderne velkommen tilbage og få noget liv i filialen igen, siger han.

I filialen vil alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer naturligvis blive efterfulgt nøje, så det er trygt og sikkert, og så smittespredningen fortsat bekæmpes.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer