Hvis FC Fredericia skal ende på andenpladsen i NordicBet Ligaen, så skal de helst ikke tabe dagens opgør til Viborg. Til gengæld bringer en sejr Jonas Dals tropper på andenpladsen.

Løbet om førstepladsen synes kørt for FC Fredericia. Det synes utopi at tro, at Vejle smider ni point og FC Fredericia samtidig gør rent bord, men til gengæld er der kamp om andenpladsen, som der også er prestige i.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Dels er der det sportslige aspekt, og dels er der det økonomiske, da der er flere præmiepenge til nummer to end til nummer tre. Det gør kampen til noget specielt mellem Viborg og FC Fredericia.

“Alle kampe er vigtige, men det er klart, at vinder de, så er de et stykke foran os, og vinder vi, så er vi foran dem. Kampen er vigtig for vores selvforståelse, da vi har haft tætte opgør med Viborg, og vi snart gerne vil slå dem. Det kan passende blive i det her opgør,” siger Jonas Dal.

I det seneste opgør blandede Jonas Dal kortene. Grundet Alexander Nybos skade startede Andreas Raahauge i kassen, men derudover var Kristian Kirkegaard, Dennis Høegh og Mathias Gertsen gledet ud af startopstillingen i forhold til kampen forinden. Spørgsmålet er om Jonas Dal roterer igen?

“Mange byder sig til, og vi skifter ud, fordi vi har et program, som vi ikke er vant til. Vi skal derfor være dygtige til at justere på startformationen, og det kommer vi nok til igen,” siger Jonas Dal, der blandt andet kan notere sig, at Nybo er sin skadeskvit. Derfor står han nu med et luksusproblem på målmandsposten, da Raahauge ikke spillede sig af holdet mod Fremad Amager.

“Jeg vil ikke kalde det problem, men en luksus uden problemer. Nybo blev desværre skadet, og så tog Raahauge over og gjorde det vi havde forventet, og det var vi glade for at se,” forklarer Jonas Dal.

https://www.vinmedmere.dk/

Viborgs hold er særligt kendetegnet ved rutine, men Jonas Dal har forud for kampen opskriften klar.

“Om det Vejle, Viborg eller Vendyssel, der har større budget end os og har mere erfaring, så ved vi godt, at vi skal ind at spille vores spil. Vi skal lukrere på vores egne dyder, og får vi ikke sat spillet, så bliver det svært. Kan det til gengæld lykkes, så venter der en god kamp. Det er ikke sådan, at vi frygter kampen eller er bange, men vi har respekt for dem og andre hold vi møder,” slutter Jonas Dal.

Der er kampstart mellem Viborg og FC Fredericia klokken 19:00. Fredericia AVISEN liveopdaterer fra opgøret klokken 18:45.

Skriv et svar