Der har været indbrud i to containere, og fælles for begge indbrud er, at man har brændt en nøgleboks for at få adgang.
Vicepolitikommisær fra Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard, sagde følgende til dagens døgnrapport:
»Det har været et usædvanligt stille døgn, men der har været indbrud i en virksomhed i Sønder Voldgade mellem fredag klokken 15:00 og søndag klokken 15:00. En nøgleboks er brændt af for at få adgang til containeren, hvor der er stjålet værktøj af mærket Bosch og Hilti,« siger Ellegaard og fortsætter:
»Mellem d. 16. januar og frem til mandag klokken 08:00 har der været indbrud i en anden container, hvor man har brændt nøgleboksen, der var monteret. Der er ligesom i den anden container stjålet el-værktøj,« siger Finn Ellesgaard.
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.