DLG præsenterede i morges et 28.000 m2 stort logistikcenter i i Taulov Dryport. Forud er gået mange møder og godt 1,5 års arbejde med at lande aftalen, der får DLG til at bygge ikke bare domicil, men altså også Danmarks største logistikcenter. 

Nils Skeby

“Det er en stor dag for ADP. Det betyder meget for os. Det betyder blandt andet, at vi har fået et gennembrud i Taulov Dryport-projektet,” siger Nils Skeby og uddyber:

“Vi har gjort opmærksom på, at projektet kan noget særligt indenfor sektoren og indenfor logistik. Vi får lettere ved at gå ud til de næste kunder og vise dem mulighederne.”

Hvad tænker du om, at DLG nu bygger endnu mere i Fredericia?

“Det er stort. Vi har tiltrukket en af de meget store aktører, som vi i øvrigt også har et godt og tæt samarbejde med på havnen. Det samarbejde udvider vi nu,” fortæller Nils Skeby.

Hvor meget arbejde går forud for sådan en aftale her? 

“Først og fremmest er det godt at få sådan en aftale på plads. Den medfører naturligvis en øget omsætning og indtjening. Men vi har naturligvis arbejdet hårdt og målrettet med tingene i halvandet år. Det kræver generelt en lang arbejdstid, hvis man skal lave denne type af aftaler. Typisk tager det mellem et halvt og helt år. Der er mange overvejelser, strategier og detaljer at få på plads,” svarer Nils.

Har I fejret det i dag?

“Ja, vi har fejret det internt for vores medarbejdere med en kort reception. Det har alle fortjent. Det er et gennembrud, først med Uniscrap og nu DLG.”

www.caferazz.dk
Annonce