Forside Fredericia Nikolaj Skelmose den høflige mand på Cafe Mair´s #fredericiasansigter

Nikolaj Skelmose den høflige mand på Cafe Mair´s #fredericiasansigter

DEL
Nikolaj
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN havde allerede Nikolaj Skelmose i tankerne da han lige var startet på Cafe Mair´s, ja nærmest på den første arbejdsdag. Men der skulle lige gå et stykke tid og i dag blev så dagen.

Nikolaj Skjelmose har rundet de magiske 30 år, der hvor de fleste begynder at se sig selv som voksen. Han står bag bardisken hos Cafe Mair´s og betjener kunderne med et smil.

Nikolaj kan prale af at være den sidste i sin årgang der blev født på Fredericia Sygehus, selvom han er kommet vidt omkring, føler han sig som ægte fredericianer. De første spæde år blev dog trådt i hovedstaden, indtil han var seks år og han kom tilbage til fæstningsbyen.

Da Nikolaj var cirka 10 år og i gang med sin sproglige dannelse, flyttede han med familien til Qatar. Det betød, at han lærte “ordentlig” engelsk i en tidlig alder på en amerikansk skole.

“Det var meget intensiv undervisning, selvom det kun var et år, så havde jeg pludselig svært ved at snakke og skrive dansk, da jeg kom tilbage”, siger Nikolaj.

Udover de varme himmelstrøg har Nikolaj boet i både København og Middelfart. Men under hans gymnasietid og værnepligt kaldte fæstningsbyen. Nikolaj var også et smut i Aalborg i tre år, hvor han læste medialogi, det blev lidt for meget programmering og for lidt kreativitet.

Derfor passede det Nikolaj at blive nyuddannet i Marketing og Management på IBC Kolding.

Cafe Mair´s

Nikolaj kendte Eva Mair og Thomas Stjernholm lidt i forvejen, og Monica som i forvejen arbejder der havde anbefalet ham cafeen. I første omgang sendte han en sporadisk ansøgning, som endte med afslag.

Efter en Rockabilly arrangement på Ungdommenshus, hvor Nikolaj styrede en bar og Cafe Mair´s også have en bod, udmundende det i endnu en ansøgning og en prøvedag.

Nikolaj er nu glad for at være ansat på Cafe Mair´s, han er dog ikke selv veganer, men er stolt over at kunne servere bæredygtige retter.

“Det er med en vis stolhed at servere retter, man ikke ser på andre cafeer i byen”, siger Nikolaj.

Ungdommenshus

Jeg kom på Ungdommenshus i cirka 12 år, det er et af de fedeste steder i byen. Det startede som et frirum fra lektier og forældre, men det voksede til stedet, han elsker. 

“Det minder mig om et levn fra det gamle Fredericia; huset er ikke nyt eller nybyggede dyre lejligheder. Det er vigtigt at bibeholde, det er det gamle Fredericia, som jeg husker det”, siger Nikolaj.

I fritiden laver Nikolaj grafisk arbejde og han tegne og maler. Han spiller guitar og lidt bas i den hårde ende af skalaen, som Hardcore, Death Metal og Punk. Han spiller ikke i band, det er mere på hygge plan.

Drømmene

“Jeg drømmer om at bosætte mig i Canada med hus, kone, børn og hele pakken”, siger Nikolaj.

I Canada drømmer han om at arbejde på et reklamebureau, som skal skille sig ud og ikke være som mængden. Danmark er meget lille og Nikolaj ser Canada, som er mere et europæisk USA.  

Nikolaj har ikke en kæreste endnu så turen til Canada står helt åben.

https://www.facebook.cacom/events/2147186595600395/