Forside Fredericia Nikolaj Jacobsen: Lindberg har måske spillet sin sidste slutrundekamp

Nikolaj Jacobsen: Lindberg har måske spillet sin sidste slutrundekamp

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Landstræner Nikolaj Jacobsen fortæller, at Hans Lindberg har måske har spillet sin sidste slutrundekampe, efter han er blevet skiftet ud af den danske trup.

Hans Lindberg har fået en skade i læggen, og er blevet skiftet ud af den danske VM-trup, da han forventes ude i omkring en uges tid.

Han er blevet erstattet af Johan Hansen, og det gør, at Nikolaj Jacobsen nu kun har to udskiftninger tilbage i truppen. Den ene vil landstræneren gerne holde fri, hvis en keeper bliver skadet, mens den anden udskiftning er en, som formentlig bliver benyttet til at skifte Henrik Toft ind, når han er blevet sin skade kvit. Det betyder, at Hans Lindberg formentlig ikke bliver indlemmet i den danske VM-trup igen.

“Det er virkelig synd for Hans. Jeg fornærmer ham nok ikke ved at sige, at han er lidt oppe i årerne med hans alder i landsholdssammenhæng, og slutrunden her kan være hans sidste. Derfor er det virkelig en ærgerlig bekostning, hvis han har spillet sin sidste slutrundekamp,” sagde Nikolaj Jacobsen til den danske presse og fortsatte:

“Jeg gjorde mig fredag mange overvejelser omkring det, da vi fandt ud af, at Hans var blevet skadet. Jeg overvejede nøje situationen og kom frem til, at jeg ikke ville risikere at spille med Lasse Svan som eneste højre fløj i 4-5 kampe, da vi samtidig kun har to venstrehænder i hele truppen, hvis vi ikke skiftede en ind. Derfor valgte jeg, som jeg gjorde,” forklarede Nikolaj Jacobsen.

“Der kan vise sig at blive en åbning til Hans, hvis Henrik Toft ikke bliver klar, og vi står tilbage med to udskiftninger, efter mellemrunden. Så kan det være, at omstændighederne gør, at vi skifter Hans ind igen, men som udgangspunkt bliver han nok ikke skiftet ind igen, som det ser ud pt.,” udtalte Nikolaj Jacobsen.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce
DEL