Niels Kristensen er til dagligt ansat som faglærer hos EUC Lillebælt, men han er netop vendt hjem fra 14 dage i Etiopien, hvor han skulle inspicere forholdene på deres transportskole. “Der er plads til forbedring”, fortæller han med et grin, men inden længe venter et længere ophold, hvor han skal være med til at uddanne det der skal blive Afrikas bedste undervisere.

Der er tale om et UNIDO-projekt i Etiopiens hovedsted Addis Ababa. UNIDO (United Nations Industrial Development Organisation) blev oprettet i 1966 som en del af FN, fra 1985 med status som særorganisation, dvs. med selvstændigt budget og styrelse. UNIDO’s primære mål er at nedbringe fattigdom i udviklingslande og i lande med overgangsøkonomier gennem bæredygtig industriel udvikling.

(Foto: Privat)

“Dernede ligger en transportskole i hovedstaden. De har deres undervisere, og dem vil de gere have op i niveau, så de kommer op, ikke på europæisk standard, men i hvert fald højere. Jeg var nede for at kompenteceafklare dem, for at finde ud af hvad de manglede. På et senere tidspunkt skal jeg derned igen”, fortæller Niels.

“Der var syv undervisere på skolen, som jeg skulle tage mig af. Jeg interviewede dem ud fra et selvvurderingsskema ud fra hvad de skulle kunne. Jeg skulle finde ud af hvad de kunne. Deres selvvurdering hang sket ikke sammen med kompentencerne”, siger han med et grin. 

(Foto: Privat)

“Jeg overværede også deres klasseundervisning og deres materale. Og om eftermiddagen havde vi praktiske køreopgaver, der minder om dem vi bruger her. Det fungerede ikke helt godt”, fortsætter han.

“Man kan slet ikke forestille sig hvordan det var. Jeg har kørt meget i udlandet før, men aldrig dernede. Der bor 10-15 millioner mennesker, og de farer rundt mellem hinanden. Færdselsregler er ikke noget de bruger, jeg tror kun der var ét lyskryds der virkede. Hvis man synes der ikke er mange biler i den anden vejbane, så køre vi da bare derovre. Og det hidser de sig slet op over. Dernede dytter man lige en gang, rækker hånden ud og kører på tværs af en 4-sporet vej”, forklarer han.

(Foto: Privat)

“Hvis man siger vi har et niveau på Europa der er 10, så ligger de måske på 2-3 stykker. De biler de havde på skolen var noget som en entreprenør herhjemme ikke ville køre med. Der var ingen luksus eller noget som her. Noget som køre-/hviletid vidste de ikke hvad var. Lastsikring kender de heller ikke – og hvis de endelig skal lastsikre er det noget med en snor henover. Jeg så biler i byen der kørte med 40-fods containere der ikke var låst, der var kun to stålwire”, fortsætter han.

Der er basis for noget læring

Niels Kristensen, Faglærer ved EUC Lillebælt
(Foto: Privat)

“De har et hovedkvarter her i Europa, og de vil have at deres skole skal være bedre end resten af Afrika. Hvis de bringer niveauet op på deres undervisning får de mere at gøre med i hele landet. Etiopien er interesseret i, at alting skal være bedst der. De er tydeligt på vej frem og vil rigtig gerne. Hvis vi uddanner folk hernede, så de kan uddanne eleverne bedre, så vil de gå ud i byen og gøre det samme”, forklarer Niels og fortsætter:

“De bringer det videre. Det kommer til at tage tid, det ved de godt. Men hvis jeg kan tage derned de 8-10 uger og i den tid kan lære dem at sikre deres gods ordentligt, lære dem om defensiv kørsel og man kan lære dem lidt om regler for køre-/hviletid, så man kke kører til man falder om., så vil det jo være super godt. De skal også lære lidt om førstehjælp og personlig sikkerhed”.

(Foto: Privat)

“Det er de ting som man her ikke spekulerer over. Tag en simpel ting som en sikkerhedshjelm, som vi her har liggende i alle rum. De kom med en ganske almindelig styrhjelm, uden indmad. Det er lidt udfordrende”, lød det med et grin fra Niels.

Det var en oplevelse, og der er helt sikkert basis for uddannelse

Niels Kristensen, Faglærer ved EUC Lillebælt

Skriv et svar