Venstres partiets kandidat gennem fem år – den 36-årige Niels Martin Vind – kastede fredag aften håndklædet i ringen og og meddelte, at han trækker sit kandidatur tilbage som folketingskandidat i Fredericia-kredsen.

Årsagen er, ifølge Niels Martin Vind, at Venstres bestyrelse ikke synes, at han er er synlig nok og de derfor vil se sig om efter en ny kandidat.

– Jeg ville godt have haft kritikken tidligere, så man havde kunne lavet en samarbejde, hvis man synes, at jeg ikke var synlig nok som folketingskandidat. Men i stedet for bliver det bare meddelt mig, at de er ude efter en ny kandidat. Jeg synes også, at bestyrelsen har haft mere travlt med at lede efter en ny kandidat i stedet for at give mig den opbakning, som jeg havde brug for. Et eksempel er de medlemslister, som jeg har haft brug for det sidste halve år, for at kunne lave et hjælpekorps til mit kandidatur. De lister har jeg aldrig modtaget af bestyrelsen. Det er jo svære præmisser at arbejde under, udtaler Niels Martin Vind.

Niels Martin Vind er ikke i tvivl om, at han er blevet vraget til fordel for Fredericias tidligere borgmester Thomas Banke, som han er sikker på, bliver den nye folketingskandidat i Fredericia.

– Det kunne være interesant at spørge Thomas Banke, om han benægter, at han er den nye kandidat, slutter Niels Martin Vind.

Thomas Banke: Der ligger ikke noget på tegnebrættet!
Fredericias tidligere borgmester, Thomas Banke, er meget overrasket over, at Niels Martin Vind står frem i pressen med sin kritik mod bestyrelsen. Banke mener, at Niels Martin Vind burde have holdt kritikken af Venstres bestyrelse internt.

– Det gavner ikke partiet at diskutere i pressen. Det er bedst at holde den slags kritik og diskussion internt i partiet, udtaler Thomas Banke, der er noget overrasket over, at Niels Martin Vind har trukket sit kandidatur tilbage. Et kandidatur, som Banke ikke havde påtænkt sig at overtage med det samme.

– Det ligger overhovedet ikke på tegnebrættet, at jeg skal overtage kandidaturet fra Niels Martin Vind, slutter Thomas Banke.

(Pressefoto – Venstre )