I Fredericia bidrager mere end 230 virksomheder til CSR7000, som er vores lokale tiltag til eks. nedbringelse af ledigheden, uddannelse, opkvalificering, job til udsatte borgere, godt arbejdsmiljø og meget mere. Blandt disse virksomheder, er ni af dem blevet indstillet til at modtage den første CSR-pris i Fredericias historie.

Nu skal vinderen findes til CSR-Prisen 2021, og det sker ved et festligt eftermiddagsarrangement, som afholdes den 5. maj 2022 fra kl. 14.00-17.00 i ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter.

Der er sammensat et stærkt program med plads til både alvor og smil, og skuespiller, forfatter, foredragsholder mm. Peter Mygind, har sagt ja til at komme og være konferencier, og guide deltagerne gennem eftermiddagen.

Programmet i overskrifter

Sanela Ljeskovica, Fagchef for Beskæftigelse og Borgerservice, fortæller om bæredygtige jobs set fra et CSR Perspektiv.

1. viceborgmester Søren Larsen og udvalgsformand Peder Tind, kommer og overrækker CSR-Prisen.

Kurt Holm Nielsen fra Dansk Handicap Forbund giver en kort indflyvning til de handicapkompenserende ordninger.

Lisa Kjær Gjessing, der er Europamester, Verdensmester og Paralympisk mester i Taekwondo, kommer og fortæller hendes medrivende historie ”Min guldhistorie”.

Musik med Anne Fuglsig (Shu-Bi-Dua, the musical), vil medvirke til at skabe de festlige rammer for dagen.

Peter Mygind binder hele eftermiddagen sammen med både muntre og alvorlige anekdoter.

Vi runder selvfølgelig af med networking og en forfriskning.

Om CSR-Prisen

Formålet med CSR-prisen 2021 er at anerkende og understøtte virksomheder, der kobler forretning med socialt ansvar, og således medvirker til at gøre en forskel for kommunens borgere.

Prisen skal motivere lokale virksomheder til at:

  • Bidrage til CSR7000
  • Inkludere kommunens borgere i et arbejdsfællesskab
  • Sikre uddannelse og opkvalificering
  • Gøre en indsats for kommunens udsatte borgere
  • Fokusere på virksomhedens arbejdsmiljø
  • Medvirke til at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse

For at komme i betragtning til at modtage Fredericias CSR-pris 2021, skal modtageren:

  • Bidrage til CSR7000 (krav)
  • Have gjort sig særligt bemærket i indsatsen for at få flere ledige fredericiaborgere i beskæftigelse og/eller uddannelse
  • Uddanne unge og tilbyde uddannelsespraktik, eller
  • Tilbyde lærepladser, herunder voksenlærlinge, eller
  • Have gjort en særlig indsats for udsatte borgere, eller
  • Have medvirket aktivt i projekter omkring opkvalificering af medarbejdere, eller
  • Have gjort en særlig indsats i forhold til samarbejdsaftalens delelementer
  • Have et godt arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen

Følgende virksomheder er indstillet til at modtage CSR-Prisen 2021:

  • Wiggers & Klement A/S
  • Hansen El A/S
  • CJ A/S
  • Malermester Allan Thomsen A/S
  • Linde A/S
  • Femme Future Shoppen
  • Airco Process Technology A/S
  • MN Brolægning ApS
  • Energy Cool ApS

Tilmelding til deltagelse i arrangementet, sker via Business Fredericias hjemmeside.