Forside Danmark Ni ud af ti danskere gør tiltag for at undgå indbrud i...

Ni ud af ti danskere gør tiltag for at undgå indbrud i ferien

DEL

En ny undersøgelse fra Kantar Gallup på vegne af Gjensidige Forsikring viser, at hele 87 procent af danskerne gør et eller flere tiltag for at undgå indbrud under ferien. Alligevel oplever et stort antal hvert år at få besøg af ubudne gæster under ferien.

Når danskerne skal på ferie, er det ikke alene forventningens glæde, der optager os. For risikoen for indbrud, mens vi er afsted under fremmede himmelstrøg, plager mange danskere, der nærmest gør hvad som helst for at undgå de ubudne gæster.

“Vores undersøgelse viser, at rigtig mange danskere er bevidste om risikoen for indbrud. Faktisk så meget, at langt de fleste gør flere forskellige tiltag hvert år for at undgå indbrud,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige Forsikring.

Undersøgelsen viser, at de mest populære former for tiltag mod indbrud er at få naboen til at slå græs, mens man er væk (38 procent), at være med i organiseret nabohjælp (19 procent) samt at fjerne smykker, elektronik mm. (16 procent).

“Det er rigtig positivt, at danskerne gør en masse tiltag for at undgå indbrud. Vores erfaring siger, at der er mange forskellige metoder for at undgå indbrud under ferien som fx. at få sin nabo til at placere sin bil i ens indkørsel, at få dem til at placere lidt skrald i ens skraldespand samt automatisk lystænding osv.; med andre ord alt det, der gør, at huset virker beboet,” siger Henrik Sagild.

Ældre er mest bekymrede

Undersøgelsen viser ligeledes, at det særligt er kvinder, og særligt den ældre generation, der er opmærksomme på at sikre sig mod indbrud, hvorimod den yngre generation er mere risikovillig.

“Jo ældre man bliver, jo mere har man oplevet. Erfaring gør en klog af skade, og derfor er det nok meget naturligt, at det særligt er den ældre generation på 60 år eller derover, der gør tiltag for at undgå indbrud,” siger Henrik Sagild.

Derudover viser undersøgelsen også, at det oftest er folk i hus/villa i forstæderne, der er opmærksomme på risikoen for indbrud, og derfor gør mest for at undgå det.

“Tal fra både Det Kriminalpræventive Råd og Danmarks Statistik* viser, at det særligt er forstæderne og villakvartererne, der er udsatte for indbrud. Det stemmer derfor godt overens med, at det er her, man er mest opmærksom for at undgå indbrud. Vores tal viser ligeledes, at antallet af indbrud stiger i sommerperioden, så der er god grund til at tage sine forholdsregler, før man rejser,” siger Henrik Sagild.

Faktaboks: Sådan undgår du ubudne gæster under ferien

  • Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud.
  • Få din nabo til at sætte sin bil ind i din indkørsel, så der ser mere beboet ud.
  • Installér lys, som automatisk tænder ved bevægelse.
https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=249&TicketCategoryId=845d
DEL