I en kort periode lukkes Netto i Erritsø ned. Det sker fordi butikken skal have en overhaling, der gør, at den matcher den højeste standard inden for Netto.

Målet for Netto er, at alle 500 danske butikker skal rulle ind under Netto 3.0-konceptet. Turen er nu kommet til Netto på Erritsø Bygade, der lukkes ned fra lørdag d. 22. august klokken 18.00.

Det skilt møder folk i Netto. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Ved butikken er der et skilt, hvor der står, at det er for at bygge en endnu bedre Netto. Driftchef, Sebastian Thrane Vinther, oplyser til Fredericia AVISEN, at det er for at Erritsø-butikken bliver opgraderet til 3.0.

Det første, der møder kunderne i den nye Netto-butik, er en frugt- og grønt-afdeling, hvor man også finder en stribe kølemontre med convenience og kødvarer. I forbindelse med Netto 3.0 vil antallet af spotvarer blive reduceret med 40 procent, og i stedet vil der komme flere ferskvarer ind.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer