80 år gammel er politikeren Lone Dybkjær død efter længere tids sygdom. Hun satte sine spor i dansk politik, hvor hun blandt andet engagerede sig i familiepolitikken, miljøpolitikken og informationssamfundet.

Det kan være svært at huske, men i begyndelsen af 1990’erne var der ingen der vidste, hvordan samfundet ville udvikle sig med den banebrydende computerteknologi, der blev introduceret til almindelige danskere dengang. På det tidspunkt var der fortsat folk, der troede at en karriere i postvæsenet var til at regne med. Dybkjær blev sat i spidsen for den højt profilerede rapport “Infosamfundet år 2000”, der dengang blev meget omtalt og debateret. Det hele handlede om at finde ud af, hvad man kunne bruge den nye informationsteknologi til, og det var der mere end rigeligt brug for.

En af de mest morsomme elementer ved datidens opfattelse af computerteknologi var, at man havde en ide om, at man kunne tage porto for at sende emails. Det er altså lang tid før spammernes verdensherredømme var en realitet. Men fremfor at angribe “Dybkjær-rapporten” for tekniske naiviteter, så kan den bruges til at fremhæve hendes politiske mod og standhaftighed. For hun insisterede på at se mod fremtiden og nye horisonter. Det var også dengang man havde tanke for beskyttelse af borgernes rettigheder, og hvor det med at blive overvåget af staten var noget man frygtede blandt politikere. Sådan er det som bekendt ikke mere, hvor de fleste politikere går ind for massiv overvågning, mørklægning, spindoktorer og “play it safe and not sorry”-politik for masserne.

Jeg stiftede selv bekendtskab med hende for mange år siden, da hun søgte korrekte informationer for at nå til et solidt standpunkt. Det kendetegner en dygtig politiker at denne ikke tager journalistiske ord for gode varer, men selv insisterer på at forstå påstande og sammenhænge, før man udtaler sig. Hun var ganske enkelt ikke en person, der var tabt bag en vogn. Når hun var på skærmen, var hun knivskarp. Der var ikke meget vaklen over hendes fremtoning, der hovedsagligt var selvsikker og indforstået.

I slutningen af 1980’erne rygtedes det i politiske og journalistiske kredse at hun så Poul Nyrup Rasmussen i private sammenhænge. Det skulle også senere gå hen og blive hendes største eftermæle, selvom det nok er uretfærdigt. Hun var sin egen, og i sin helt egen ret. I 1973 blev hun medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre under “jordskredsvalget”, der også sendte Fremskridtspartiet ind i dansk politik og med et nydannet politisk univers tilfølge. Det var i denne opbrudstid at hun arbejdede sig ind i gruppen af nye, stærke kvinder i dansk politik. Ritt Bjerregaard, den måske nok mest kendte af gruppen, var langt fra alene om at skabe en ny generation af kvindelige politikere, der fik ægte indflydelse og satte en dagsorden. Noget det havde været småt med førhen, men som kulturrevolutionen i 1960’erne og 1970’erne gjorde op med.

Lone Dybkjær havde dog gjort op med mænds forrang alene, da hun både havde taget en uddannelse som civilingeniør ved Danmarks Tekniske Højskole i 1964 og senere blev leder af deres informationssekretariat. Det var ikke som husmoder, at hun så sin fremtid. På det radikale landsmøde i 1970 gik hun åbenlyst imod kønsdiskrimination og krævede nedsættelse af et ligestillingsudvalg. Da hun kom ind i Folketinget havde hun to små børn, udover et fuldtidsjob. Man kan roligt sige at Dybkjær var en mønsterbryder for sin tid. Hun gjorde det som de fleste kvinder i dag tager for givet, men som de færreste kvinder i 1960’erne havde mulighed for.

Hendes interesse for familiepolitikken er også påfaldende. Fra 1977-79 var hun formand for Børnekommisionen. I Folketinget engagerede hun sig også i familielovgivningen, energiområdet, arbejdsmarkedet og miljøet. I 1987-1988 var hun udenrigspolitisk ordfører.

På trods af disse politiske og personlige milepæle så var det for mange danskere alligevel ægteskabet med Poul Nyrup Rasmussen, der blev hendes største kendisfaktor. Sandt skal være sagt, så var hun måske Danmarks første “Hillary Clinton”. De politiske rygter gik især på, at hun efter at Rasmussen var blevet statsminister, gik til stålet mod embedsværket, som hun mistænkte for at rådgive hendes mand dårligere end de havde rådgivet Poul Schlüter. Den nybagte statsminister kunne derfor finde en allieret partner, der både kendte ministeriernes kringlede kroge og de politiske rævekager.

Romancen blev også udstillet i medierne, selvom det var med noget ubehag fra Lone Dybkjærks side. Hun kom på et tidspunkt til at sige ja til nogle tv-optagelser, hvor hun stod og strøg Poul Nyrup Rasmussens skjorte. Meget tyder på at hun senere fortrød det. Sandheden var jo også en helt anden, hun var en af kvindesagens ikoner, selvom hun ikke kom fra venstrefløjen. Fordi hun var “self-made” og kunne sit kram. Og fordi hun ikke hverken leflede, bukkede eller skrabede for nogen eller noget.

Lone Dybkjær var en del af den generation, der gennemførte et markant skifte i den danske familiemodel. Hvor det før var far, der bestemte og tjente pengene, så blev det også mors tur. Hun stod forrest da gryderne blev udskiftet med penge i banken, og hun satte afgørende spor på mange af de holdninger, der i dag definerer danske kvinders muligheder for at være selvstændige. Hendes generations succes var så stor, at de færreste kvinder i dag skænker det en tanke, hvor ulige vilkårerne var før de kom til.

På trods af de mange år som “statsministerfrue”, så er det Lone Dybkjærs politiske engagement og indflydelse på dansk politik i de banebrydende år i 1970’erne og 1980’erne, der for alvor er hendes ægte eftermæle. Meget mere kunne skrives og siges, og meget mere vil blive skrevet og sagt om dette. Ikke mindst når historien om kvindernes frigørelse skal skrives af nye generationer, der ser tilbage på den kønsrevolution, som Lone Dybkjær blev en væsentlig del af.

Alligevel vil det være forkert at definere hende som en “kvinde”-politiker. Hun var også dybt engageret i menneskerettigheder, børnesagen og miljøet. Hun rummede ganske enkelt så meget mere end en enkelt sag, og måske er det præcis det, der gjorde hende til den unikke, politiske personlighed hun var.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer