Lørdag gik den danske cykelekspert, Chris Anker Sørensen, bort. Han vil blive husket som folkets mand, der altid havde et smil på læben, og havde en stor viden om det felt, der var hans erhverv.

I de seneste år har Chris Anker Sørensen ageret ekspert for TV 2, når der har været cykelløb. Særligt har han gjort sig bemærket under Tour de France, hvor han har kommenteret løbet sammen med den erfarne duo Dennis Ritter og Rolf Sørensen.

Via sine mange år i cykelfeltet bidrog Chris Anker Sørensen med stor indsigt og taktisk forståelse. Samtidig var der altid plads til en sjov kommentar, der gav smil på læben. Det gjaldt også hans optræden som aktiv rytter, hvor den folkekære cykelrytter gladeligt stillede op til interview gang på gang. Under et Tour de France kaldte han den hollandske rytter, Laurens Ten Dam, “Fedtmule”, ud af det blå, og på et spørgsmål om, hvor mange kræfter han havde tilbage, svarede han: “Jeg har 27 kræfter tilbage.” Det er kendetegnede for den person, som Chris var.

Da Chris Anker kom frem, var det som en ung, lovende bjergrytter. Hans profesionelle karriere startede på Tinkoff-Saxo, hvor han kørte fra 2007-15, hvorefter han skiftede til Fortuneo-Vital Concept, som han kørt for i en enkelt sæson. Fra 2017-18 kørte Chris for Rilwal Platform Cycling Team.

Hans karriere vil dog mest blive husket for, at han sled for kaptajnen, men det blev til individuelle præstationer, som Chris vil blive husket for. I 2010 vandt han 8. etape i Giro d’Italia, da han kørte solo over målstregen efter et langt udbrud. Under Tour de France 2012 havde Chris en fri rolle, hvor han jagtede en etapesejr og bjergtrøjen, men det lykkedes ikke. Han endte dog med at blive kåret som løbets mest angrebsivrige rytter.

Den mest mindeværdige triumf, som Chris Anker fik, var da han vandt sit eneste DM i 2015 i Rønde. Den helt store hæmsko i hele karrieren for Chris var hans acceleration, men det til trods lykkedes det ham at spurte fra Martin Mortensen og det betød, at han kunne lade sig hylde, og bryde ud i tårer efter, at han efter en svær periode cykelmæssigt fik hentet en sejr, som betød meget for ham.

Nu efterlader Chris Anker Sørensen sine nærmeste og hele cykelverdenen i stor sorg efter, at han på tragisk vis omkom, da han blev påkørt af en varebil i Belgien på en cykeltur. Chris var i Belgien for at skulle dække VM, der indledes i dag med en enkelstart.

Æret være Chris Anker Sørensens minde.

Skriv en kommentar